Jeg har været i Kathmandu i Nepal i en uge, og det har være en mærkelig oplevelse. Allerede fra lufthavnen kunne man se, at noget var forandret. Der var næsten ingen trafik, og de få busser, man mødte var ikke alene overfyldte, men der sad også mange mennesker på taget af busserne.

Indien har blokeret grænserne til Nepal. Den nepalesiske befolkning kan hverken få mad, andre varer eller brændstof ind i landet.

Indien har blokeret grænserne til Nepal.

Det betyder, at den nepalesiske befolkning, der har lidt under det store jordskælv tidligere på året, og hvor mange lider endnu, hverken kan få mad, andre varer eller brændstof ind i landet.

Nepal er på vej ind i en humanitær katastrofe.

Vinteren står for døren

Mange lever stadig i telte og interimistiske boliger, vinteren står for døren, og om få uger kommer sneen, og dermed lukker vejene i bjergene, således at det bliver umuligt at få fødevarer derop. Man har ikke benzin til at gøre det nu. Og det betyder at folk vil sulte i lang tid.

Mange virksomheder er lukket, da de dels ikke har flere råstoffer og dels er det meget vanskeligt for nepaleserne at komme på arbejde.

Restauranterne har ikke gas tll at lave mad, og det samme gælder de private husholdninger. På grund af mangel på elektricitet bruger de fleste gas. Derfor en mange restauranter også lukket. Det betyder så, at mange mennesker ikke får nogen løn.

Nu ser man bål overalt også inde i husene, I går da jeg gik i bydelen Patan, der mest består af gamle træhuse, var jeg nervøs for brandfaren.

Her i Kathmandu er der kilometerlange køer med biler og motorcykler, der venter i mere end 48 timer for at få 10 liter benzin. For den store lysfest Tihar står for døren. Den kan sammenlignes med vores jul, hvor man besøger sin familie og får gaver. Derfor er der lukket op for tankstationerne med den sparsomme benzin. Men ingen ved hvor længe denne situation vil vare. Der bliver sikkert lukket igen.

Katastrofale følger

Hvis denne såkaldte konflikt, der indtil nu har varet i seks uger, varer meget længere, vil det få katastrofale følger for denne i forvejen fattige nation, hvor folk vil fryse og sulte.

De to udenrigsministre har netop mødt hinanden i Geneve, men det kom der ikke noget konstruktivt ud af.

Der er også allerede mangel på livsvigtig medicin som insulin og forskellige blodpræparater. Skolerne er lukkede, for der kører ingen skolebusser.

For en dansker er det lidt mærkeligt at opleve, hvordan nepaleserne tager situationen. Der er ingen aggression, ingen skænderier om plads i køen og ingen vrede. Men de har jo også været igennem det store jordskælv og utallige efterskælv.

Jeg håber at verdenssamfundet snart kommer frem, og at FN gør noget for at stoppe den indiske aggression mod det lille land Nepal.