Ytringsfrihed er fundamentalt i et demokrati. Med internettets stigende udbredelse har samtalen i det offentlige rum imidlertid ændret sig.

I dag er kommentarer på de sociale medier, blogindlæg, mails og SMS’er i høj grad præmisleverandører for diskussionen.

I princippet er dette en udvidelse af demokratiet, idet mange flere nu ikke bare har ret til, men også mulighed for at ytre sig offentligt.

Kvinder, der ytrer sig, udsættes i stort omfang for dødstrusler, trusler om voldtægt og andre seksualiserede overgreb.

I praksis oplever man imidlertid en modsatrettet tendens, som i høj grad rammer kvinder. Demokratiske meningsudvekslinger mellem ansvarlige borgere er på nettet i stigende grad blevet erstattet af anonyme og hadefulde angreb rettet mod minoriteter og andre udsatte grupper.

Kvinder, der ytrer sig, udsættes i stort omfang for dødstrusler, trusler om voldtægt og andre seksualiserede overgreb, sådan som DR2 program ”Ti stille, kvinde” demonstrerede forleden.

Vi ved, at en lang række kvindelige debattører her og i udlandet har givet op overfor den netbaserede hetz. Når dette sker, er truslerne blevet et demokratiproblem, fordi de får stemmer til at tie.

Kvinderådet opfordrer til, at nethadet tages langt mere alvorligt end vi hidtil har set. Lovgivningsmæssigt, hos politi og retsvæsen og i den offentlige debat.

Det er afgørende for demokratiets fremtid, at anonyme grupper ikke får lov til at skræmme andre til tavshed, men samtidig må "troldene" fra det mørke net drages ind i den demokratiske samtale.