Der er tydelige tegn på, at det fremtidige EU ikke bliver nationernes Europa. Skridt for skridt når vi i EU frem til en stadig tættere Europæisk Union, sådan som det står beskrevet i Romtraktaten.
I dag er en meget stor del af den nye danske lovgivning dikteret direkte fra Bruxelles, og Folketinget skal bare gøre det til dansk lov. Der kan ikke ændres noget, det kan ikke diskuteres og lovene skal bare proforma behandles tre gange i Folketinget og gøres til dansk lov.
I dag er en meget stor del af den nye danske lovgivning dikteret direkte fra Bruxelles, og Folketinget skal bare gøre det til dansk lov.
I EU arbejder de for, at de nationale parlamenter får stadig mindre magt. Der er allerede dannet over 50 nye grænseoverskridende euroregioner.
I Danmark er der en Ørestadsregion, som er både dansk og svensk og en region Slesvig, der består af Sønderjylland og Slesvig syd for grænsen.
I Frankrig er man i øjeblikket ved at etablere en fransk-tysk region bestående af en del af det franske Alsace og tyske Bad Würtemberg.
EU har heller ikke noget imod, at kulturelle og sproglige mindretal bliver helt eller delvist selvstyrende. I Belgien har de ældgamle modsætninger mellem de fransk- og de flamsk talende efter det seneste valg betydet, at der er dannet to meget selvstændige regioner, hvor den fælles regering har fået mindre magt.
I 2014 er der planlagt folkeafstemninger om hel eller delvis løsrivelse af Skotland, Catalonien og måske det spanske Baskerland.
I Italien har partiet Liga Nord sammen med Berlusconi åbenlyst talt for at opløse den italienske stat.
Folkeafstemningen om selvstændighed for Skotland er planlagt til at foregå i september 2014. I meningsmålingerne er der flertal for det, og hvis Skotland løsriver sig fra England, vil der være et nordisk land mere.
EU og velfærden
I Folkebevægelsen mod EU ønsker vi at begrænse EU's magt, så vi blandt andet selv kan bestemme, hvordan det danske velfærdssamfund skal se ud. Det har været under angreb fra EU i lang tid, og det er en af mange grunde til at udskifte den Europæiske Union med et nordisk samarbejde.
Vi ønsker ikke at være en del af en udemokratisk og autoritær europæisk forbundsstat og betale milliarder til et monsterbureaukrati i Bruxelles.
I et nordisk samarbejde vil vi kunne fortsætte som et selvstændigt land i tæt samarbejde med lande, som vi har et kulturelt og sprogligt fællesskab med.
Måske endnu mere vigtigt er det også lande, der næsten har den samme arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel som Danmark, og som endnu et plus har landene gode og stærke økonomier. Danmarks udmeldelse af EU må sættes på dagsordenen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







