14 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nordkorea og atomoprustningen

Nordkorea og atomoprustningen

Det er USA's imperialistiske agression overfor Nordkorea, der tvinger landet til at udvikle atomvåben. Replik til Jørgen Petersen.

Formanden for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, fastholder i Arbejderen 28. september i en replik til Anders Kristensen fra Venskabsforeningen Danmark DDF Korea, at Nordkoreas atomvåben bliver brugt af USA-imperialismen som et påskud til deres militære opmarch i regionen. 

USA-imperialismens ondskab sidder dybt i folket i Nordkorea, der under Koreakrigen blev tæppebombet, hvilket medførte op mod fire millioner dræbte. 

Jørgen Petersen skriver: "Med hånlige afvisninger af ethvert udspil fra nabolandene har Nordkorea i desperation malet sig op i et hjørne".  

Den sande historie er en anden. USA-imperialismens ondskab sidder dybt i folket i Nordkorea, der under Koreakrigen i starten af 1950'erne blev tæppebombet, hvilket medførte op mod fire millioner dræbte. Der blev aldrig sluttet fred, men alene indgået en våbenhvile, som er skrøbelig på grund af USA's aggressioner, senest præsident Trumps krigstrusler om total udslettelse.

Som forsker Liselotte Odgaard ved Forsvarsakademiet præciserer i Information 4. september: "Jeg konkluderer som regimet: Så længe USA vil af med regimet, er de nødt til at levere en troværdig trussel og udvikle atomvåben".

Derimod var Irak og Libyen uden effektive afskrækkelsesvåben forsvarsløse over for USA's og Natos ulovlige angrebskrige. 

Som et første skridt til at opnå en endelig fredsløsning med USA har Nordkorea i 2015 og igen i 2016 tilbudt at suspendere sit atom- og missiltestsprogram, hvis USA og Sydkorea samtidig suspenderer deres krigsøvelser.

Obama afviste forslaget begge gange. I marts i år har Kina efter rådslagning med Nordkorea og Rusland gentaget tilbuddet. USA afslog tilbuddet, også i FNs sikkerhedsråd, for det geopolitiske mål er at vælte styret, så der kan etableres et militært opmarchområde i Nordkorea rettet mod Kina og Rusland.

De årlige krigsøvelser er også et angreb på Nordkoreas landbrug og økonomi. Øvelserne besværliggør, at soldater fra den 1,2 millioner store hær kan deltage i landbrugsarbejdet, fordi de må være i alarmberedskab. 

Da det bjergrige Nordkorea har et lille landbrugsområde, er det afgørende for landets selvforsyning, at landbruget dyrkes intensivt. Atom- og missilprogrammet bidrager til, at den stående hær kan formindskes, som frigiver mere arbejdskraft til landbruget.

Nordkoreas fredsforslag støttet af Kina og Rusland fremmer derfor muligheden for en fredsløsning, hvor Nordkorea ikke længere har behov for nuklear afskrækkelse. 

Kun en bred international fredsbevægelse kan fjerne den globale atomtrussel. Beslutningen i september i FN's generalforsamling om et forbud mod atomvåben er et positivt skridt. Nord Korea viste sin fredsvilje ved at stemme for forbuddet, men at kræve ensidig atomafrustning af et lille land, der må forsvare sig mod verdens stærkeste militærmagt for at overleve, er en blindgyde.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. okt. 2017 - 08:00   24. okt. 2017 - 08:10

Læserbrev

af Frank Johannesen, København