Det danske tv bliver flittigt brugt til at fortælle danskerne, hvad de skal tro og mene om EU. Når man har været med siden starten af 70'erne, dengang det hed EF, har man tit set det gennem de skiftende tider og regeringer.
Den 18. juni kunne man følge en udsendelse på DK4, der hed "EU på højskole". Det var en forherligelse af, hvad EU gjorde og ville gøre for freden. Når EU vil sende våben til de forbrydere i Syrien, der kommer udefra, og som er betalt af USA, er det så at arbejde for freden? Tilbage til "EU på højskole". Det var meget ensidigt.
Foredragsholderne var kun tilhængere af EU, der var ingen fra nejsiden. Når man gennem de sidste 40 år har fulgt med i den strøm af løgnehistorier, skiftende regeringer i skøn forening med journalister og såkaldte "nyheds"-oplæsere har smidt ud, så spørger jeg:
Når befolkningen ikke selv kan afsløre de usandheder, den borgerlige presse præsenterer den for, så er det godt, vi har et dagblad, der kan og vil.
"Hvad sker der med mennesker, der bliver fyldt med løgne gennem så lang tid. De bliver opgivende og vil ikke tage stilling til noget“.
Citat fra "Ord om Vietnam" Gyldendals forlag: General Ky`s morgenmotto: "En regering, der ikke behøver at frygte andet end folket, kan sidde længe. Så længe som folket ikke frygter andet end regeringen." Citat slut.
Når befolkningen ikke selv kan afsløre de usandheder, den borgerlige presse præsenterer den for, så er det godt, vi har et dagblad, der kan og vil, nemlig Arbejderen.
Nu skal EU-borgere, der har plukket jordbær een seson, have udbetalt børnepenge. Skal Danmark forsørge hele Europa, så kan jeg godt forstå, de skærer i dagpengeydelser og taler om ældrebyrden. Så er der jo ikke råd til dem, der har været med til at skabe den velfærd, som har været til nu.
Nu er det farvelfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278