16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nye forringelser i Aarhus

Nye forringelser i Aarhus

Der er brug for en åben debat om, hvor pengene skal komme fra, hvis kommunens forventninger til dens egne effektiviseringsforslag viser sig at være urealistiske.

Der er et stort pres på budgetterne i ældreplejen, og mange lokalcentre kæmper konstant med underskud. Og kan effektiviseringer på fem til ti procent ikke lade sig gøre, så skal afdelingen finde pengene alligevel,
FOTO: Helene Meden Hansen
1 af 1

Aarhusianerne må desværre med stor sandsynlighed forberede sig på endnu flere serviceforringelser, end Aarhus Kommunes direktører nævner i de spareforslag, som i øjeblikket er til debat.

Hvis effektiviseringer på fem til ti procent ikke kan lade sig gøre, så skal afdelingen finde pengene alligevel.

I FOA Aarhus tvivler vi nemlig på, at Aarhus Kommune kan effektivisere så meget, som kommunens direktører foreslår, når de skal finde besparelser på 2016-budgettet. Og da kommunens forskellige afdelinger skal spare helt bestemte beløb, så vil serviceforringelserne i kommunen blive langt mere omfattende, end spareforslagene lægger op til, hvis vi får ret.

Direktørerne opgør selv, at det kun er cirka 20 procent af besparelserne, som vil resultere i direkte serviceforringelser, mens resten - cirka 80 procent - kan spares ved hjælp af effektiviseringer.

En meget stor del af besparelserne bygger imidlertid på håb; for eksempel et håb om, at Sundhed og Omsorg kan effektivisere arbejdsgangene i plejeboligerne og i hjemmeplejen og derved spare fem til ti procent.

Men hvis man kan effektivisere så meget, uden at det medfører forringelser af kvaliteten i ældreplejen, så burde man have gjort det for længst. Fakta er nemlig stadig, at der er et stort pres på budgetterne i ældreplejen, og mange lokalcentre kæmper konstant med underskud. Og kan effektiviseringer på fem til ti procent ikke lade sig gøre, så skal afdelingen finde pengene alligevel, og det vil sandsynligvis betyde, at de ældre vil opleve et lavere serviceniveau, og at de ansatte risikerer et dårligere arbejdsmiljø. 

Det vil være et demokratisk problem, at den type forringelser så vil blive gennemført uden den debat blandt borgerne, som er en vigtig del af en budgetproces. Og hvis borgerne ikke ved, at nye forringelser skyldes budgetbesparelser, så vil de måske i stedet kritisere de ansatte.

FOA Aarhus vil derfor opfordre til, at Aarhus Byråd laver en Plan B, der viser, hvor pengene skal komme fra, hvis de forskellige effektiviseringsforslag ikke giver de forventede besparelser. Det synes vi, at kommunens borgere og ansatte har krav på en åben debat om.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2016 - 09:02   14. jan. 2016 - 09:10

Læserbrev

af Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Aarhus