Fra Dansk Folkeparti til SF er de enige om, at bruge 30-50 milliarder kroner på nye kampfly, som skal erstatte F16-flyene. Partierne går stille med dørene – der er tilsyneladende ikke stor lyst til at debattere den militaristiske udenrigspolitik, som købet af kampflyene er et udtryk for.

Frem til år 2000 brugte Danmark omtrent samme beløb på civile indsatser i verden som på forsvar og militær. I dag bruges der fire milliarder mere om året på militærudgifter end på civil udviklingsbistand. Dertil kommer at en milliard af den civile udviklingshjælp nu bruges til at modtagelse flygtninge i Danmark.

Den danske krigspolitik siden 2001 har hverken skabt fred, udvikling eller demokrati. Danske soldater er igen tilbage i  Afghanistan og Irak. Det er lande, som er brudt sammen ligesom Libyen. Og det er medvirkende til at verden i dag oplever det største antal flygtninge siden Anden Verdenskrig.

Med beslutningen om at købe nye kampfly for 30-50 milliarder vil den militaristiske udenrigspolitik fortsætte. Kun forsvaret kan bruge så mange penge uden at skulle stå til regnskab for, "hvad man får for pengene". Og politikerne, som har taget beslutningen om at gå med i krigene, skal de ikke stilles til ansvar inden de kan vælges igen?

Krigspolitikerne hævder igen og igen at krigen er nødvendig for at forsvare vestlige værdier og dæmme op for terrortruslen.

Men er det vestlige værdier at skifte et despotisk regime ud med et andet? Er det vestlige værdier at bombe byer og områder sønder og sammen, dræbe civile og sende millioner på flugt? Desværre er der meget som tyder på, at målet helliger midlet i den danske udenrigspolitik. Smukt er det ikke.

Der er politikere, som siger nej til at købe nye kampfly og en fortsættelse af den militaristiske udenrigspolitik. De fleste findes i Enhedslisten.

Lene Junker er aktiv i Nej Til Krig.