26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyttejob er for dyre

Nyttejob er for dyre

Slaveri i dagens Danmark er åbenbart ikke forbudt, hvis man forklæder det som en støttet ordning: nyttejob, ulønnede praktikker eller løntilskud. Så tjener det et formål, siger regeringen. Nemlig at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet igen.

I 1848 blev slaveri i Danmark definitivt afskaffet ved lov. Vi i Landsforeningen Lediges Vilkår forstår så ikke helt, hvorfor man har genindført det igen. Man skulle dog tro, at vi var blevet klogere her i vores civiliserede tidsalder.

Men slaveri i dagens Danmark er åbenbart ikke forbudt, hvis man forklæder det som en støttet ordning: nyttejob, ulønnede praktikker eller løntilskud. Så tjener det et formål, siger regeringen. Nemlig at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet igen.

De ledige skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet - ud til de arbejdspladser, som ikke eksisterer, fordi de er sparet væk.

Ud til de arbejdspladser, som ikke eksisterer, fordi de er sparet væk, og derfor nu bliver besat af folk i nyttejob. For arbejdet skal jo gøres, og de ledige skal holdes til ilden, ellers sygner de hen! Så på den måde slår man to fluer med et smæk.

Københavns Kommune har - siden den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft ved årsskiftet - sendt ledige ud i nyttejob, og antallet er nået op på 249. De ledige bliver sat til at beskære ukrudt og lave naturpleje. Hvis de ledige ikke har lyst til det, så mister de deres kontanthjælp.

Det koster 10 millioner kroner at oprette disse nyttejob. Udgifterne dækker løn til arbejdsledere og opførelse af skure til omklædning med videre.

Vi synes, det er fuldstændig hul i hovedet at bruge så mange penge på det projekt. Hvorfor bruger man i stedet ikke pengene på at ansætte de ledige i ordinære stillinger?

De ledige har ikke gavn af at komme i nyttejob, tværtimod. De skal have en anstændig løn, for de er da ikke mindre værd end de øvrige kommunale ansatte, der udfører lignende arbejde. Disse ansatte, som i sidste ende måske risikerer at miste deres arbejde, fordi en nyttejobber har overtaget det!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2014 - 09:56   04. jun. 2014 - 09:57

Læserbrev

af Helle Nielsen, Randers, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår