Accepter lavere løn, længere arbejdstid og en dårligere pension inden ugens udgang. Ellers vil SAS gå konkurs, og I står uden arbejde.
Således lød det benhårde ultimatum til det fællesnordiske flyselskabs ansatte fra virksomhedens topledelse i et mesterligt iscenesat felttog, effektivt støttet af en servilt logrende finansminister, Bjarne Corydon (S), samt af en lettere manisk statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), som begge med dybt rynkede pander opfordrede SAS-medarbejderne til uophørligt at godkende tilintetgørelsen af deres hårdt tilkæmpede overenskomster.
Ædruelige iagttagere vurderede nøgternt, at truslerne om en afvikling af SAS ikke ikke havde den ringeste bund i virkeligheden. Hertil er selskabet alt for vigtigt både for de tre nordiske lande i almindelighed og for lufthavnene i København, Stockholm og Oslo i særdeleshed.
Ædruelige iagttagere vurderede nøgternt, at truslerne om en afvikling af SAS ikke ikke havde den ringeste bund i virkeligheden.
Til gengæld er hele operationen - gennemført af et af Nordens største selskaber med total opbakning fra det politiske system med topsocialdemokrater i spidsen - en målrettet advarsel til de lønmodtagere, der frygter for deres arbejdspladser. Og allerede nu viser undersøgelser, at et flertal af de ansatte i danske virksomheder vil acceptere lønnedgang for at redde deres arbejdsplads, selv om andre analyser påpeger, at ikke et eneste job bevares på baggrund af løntilbageholdenhed hos lønmodtagerne.
Sammen med forringelser af dagpengeordningen, den kommende udvanding af kontanthjælpen og andre markante nedskæringer på det sociale område i kombination med skattelettelser til de højestlønnede viser SAS-aktionen vejen mod et superliberalistisk - og dermed socialt helt skævt - forsøg på løsning af den alvorlige økonomiske krise, der nu på femte år hærger både Danmark og de øvrige EU-lande.
Et forsøg, der er programmeret til at mislykkes, og som dermed lægger op til yderligere angreb på den svagere del af befolkningen, med mindre en samlet fagbevægelse og progressive politiske kræfter slår sig sammen i en effektiv offensiv.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







