Det er nu hensigten, at den mindesten, der siden 2009 har stået i Camp Bastion i Afghanistan med navnene på de 43 danske soldater, der blev ofre for den katastrofale danske krigsdeltagelse, skal have sin varige plads i Oksbøl. 

En mindesten bør være fredet. Også af de, hvis holdninger er diametralt modsatte af, hvad mindestenen giver udtryk for.

Skønt jeg er pacifist og modstander af enhver militær foreteelse, vil jeg håbe, at mindestenen ikke bliver udsat for hærværk ligesom den mindesten, den pacifistiske organisation, Aldrig mere Krig, satte i Grib Skov i Nordsjælland. Der, hvor Danmarks første militærnægterlejr blev etableret i efteråret 1918.
 
Uanset, hvad en mindesten giver udtryk for, bør den være fredet. Også af de, hvis holdninger er diametralt modsatte af, hvad mindestenen giver udtryk for.

Oksbøl har, siden den første militære kaserne blev oprettet der under Første Verdenskrig, været et militariseret samfund, hvor en stor del af befolkningen er økonomisk afhængig af militæret.

Men fra 1949-1959 har der også været en militærnægterlejr i Oksbøl. Nægternes opgave var at fjerne den tyske flygtningeby (under og lige efter krigen) og efterfølgende tilplante arealerne.

Nægterlejren i Oksbøl fik ikke på samme måde historiens vingesus, som militærnægterlejren i Kompedal havde i 1930'erne. Der var i nægterlejren i Oksbøl ikke mænd, som blev landskendte i dansk kulturliv, som tilfældet var i mellemkrigsårenes Kompedallejr.

Den eneste af Oksbølnægterne, der "slog igennem", var forfatteren og højskolemanden, Carl Scharnberg (1930-1995).

Jeg var i lejren i 1954-1956, hvor jeg - udover det officielle arbejde - virkede for afholdsbevægelsen, som dengang var relativ stærk i Vestjylland.

I øjeblikket arbejdes der på at indrette et museum for den tyske flygtningelejr i Oksbøl i lejrens tidligere hospital, hvis bygninger også militærnægterlejren brugte.

Aldrig mere Krigs lokalafdeling i nægterlejren, som jeg var formand for i nægtertiden, arbejder for, at et af lokalerne i den tidligere nægterlejr indrettes som nægtermuseum i tilknytning til flygtningemuseet.

Et sådant nægtermuseum bør realiseres for også på den måde at give et billede af Oksbøl gennem de seneste 100 år, siden den første militærforlægning kom til byen. Militærnægterne satte faktisk i høj grad præg på Oksbøl og omegn i de 10 år, nægterlejren var der.