I Arbejderen den 31. august 2017 interviewes to faglige aktivister bag facebookgruppen "Nej til 42 timer" om visioner i det faglige oppositionsnetværk. Og det er jo fine visioner, og vi bakker da fuldt og helt op om tanken om at få skabt faglige netværk og aktivitet på gulvplan, men et fremtidigt netværk skal pege på det, der samler, og ikke det, der ser fuldstændig anderledes ud, alt efter, hvor man sidder.

På industriens område var seniorfridage i overenskomsten et fremskridt i forhold til det, der var, og det løste et problem, der nagede hos mange ældre medlemmer, nemlig at industrivirksomhederne helt havde lukket ned for seniorfridage, da de skulle aftales på den enkelte virksomhed.

Nu er de blevet til en ret, og det er jo en væsentlig forskel. Godt nok skal den betales selv, men de medlemmer, der betaler for den, vil nok hellere have nogle år med blandet arbejde og fritid, end en fuldstændig nedslidning, nu da åbenbart alle partier - undtagen venstrefløjen - synes at folk skal arbejde, til de segner.

Kædeansvar lyder godt, og vi er enige i kravet, men det er et krav, der mest har relevans på ikke faste arbejdspladser.

Vi kunne som afdelingsformænd ikke gå ud og argumentere i sammenholdets tegn mod noget, som vi egentlig syntes var godt, fordi andre på andre overenskomster havde et problem med det. Beklager. Det var ikke et samlende projekt.

Og kampagnen for 30 timers arbejdsuge. Beklager, men den er jo uden jordforbindelse til almindelige folks situation, og uden mulighed for at aktivere andre end de allerede frelste. 

Kædeansvar lyder godt, og vi er enige i kravet, men det er et krav, der mest har relevans på ikke faste arbejdspladser. På industriens område kan vi med noget arbejde fra vores tillidsmænd faktisk sikre os, at vikarer og andre, der kommer ind skal have ens vilkår, og hvis tillidsmanden er sin opgave voksen, kan han få gode forhold, der gør det lige så dyrt at have folk udefra som de egne ansatte.

Det er derfor et krav, der egner sig bedst til og retter sig til folk i byggeriet.
Alt dette betyder simpelthen og på godt dansk: Lad os finde noget, der samler os. Lad os få krav, som vi kan fremføre nu de næste to-tre år, så alle kender dem, og vi kan få rejst en stemning.

Det kunne være:

• 35 timers arbejdsuge. Et gammelt krav. Alle kender det, og det er stadig ikke gennemført.
• Betalt senioraftrapning: De sætter pensionsalderen op. Vi sætter vores bremse på det.
• Alle skal betale skat: Styrk arbejdstilsynet og skat, og få fagbevægelsen med ud, så vi bevarer sammenhængen i samfundet. Bliver skatten opkrævet direkte hos de udenlandske (og danske) svindlere er der mindre brug for kædeansvar.

Og lad os så komme i gang.

Mads Kofoed, John Rasmussen og Jesper Christensen er alle afdelingsformænd.