Debatten mellem K-partierne om enhed har stået på i årevis. Tilsyneladende er ethvert forsøg på at fremme enheden, strandet på modsætninger mellem og inden for de enkelte partier. 

Der er ingen tvivl om, at det på længere sigt vil være gavnligt med et fælles kommunistisk parti.

Er det da en umulig opgave, noget som vi må opgive? På ingen måde. 
Vores fælles problem er, at vi springer et vigtigt led over. Der er ingen tvivl om, at det på længere sigt vil være gavnligt med et fælles kommunistisk parti, men vi må begynde med aktionsenhed mellem partierne. 

Alle K-partierne har i deres programmer et afsnit der omtaler aktionsenhedens metode. Hvis vi fastholder det perspektiv, vil der ud af det konkrete samarbejde opstå den tillid, der er grundlæggende for, at kunne opnå resultater og gå videre med enheden.

Jeg vil gerne fremhæve DKP´s 1976-program; Kommunisternes Program og afsnittet om aktionsenhed (her i uddrag):

"Eksistensen af forskellige retninger i arbejderbevægelsen får nogle til at benægte muligheden af at samle kræfterne i arbejderklassen og det arbejdende folk til en samfundsforandrende kraft. Det er rigtigt, at det er afgørende principielle indstillinger, som skiller de forskellige retninger. 

På sin vej frem kommer arbejderbevægelsen ikke uden om at træffe et valg mellem klassekamp og klassesamarbejde, at frigøre sig fra alle former for borgerlig ideologis indflydelse. Men det er ikke rigtigt, at arbejderbevægelsen af den grund blot kan afvente, at man diskuterer sig til afklaring. Virkeligheden trænger sig på og stiller sine krav. De fælles interesser sætter sig igennem og kræver fælles kamp. Heroverfor er enhedens vej mulig og den eneste, der fører frem. 

Det er nødvendigt at overvinde de kræfter, der stiller sig i vejen for den. Samfundets krise stiller det arbejdende folk over for så afgørende fælles problemer, at samlet optræden i en række sager er både nødvendig og mulig. Men man kan og bør ikke begynde med at forlange enhed om alt. Aktionsenhedens metode må anvendes. Den består i på tværs af uoverensstemmelser, at drage det der er enighed om i forgrunden, som grundlag for fælles aktion. 

Enhed kræver loyalitet over for det fælles aktionsgrundlag, så den gensidige tillid styrkes til en videreførelse af den fælles indsats. Enhed er frem for alt fælles handling. 

Af fælles kamp vokser fælles erfaring. Derfor baner selv en begrænset aktionsenhed vej for en videre udvikling. Enhed forhindrer ikke, at partierne selvstændigt virker ud fra deres forskellige grundopfattelser, men den fælles kamp skaber bedre betingelser for en frugtbar meningsudveksling og gensidig kritik. 

Sådanne diskussioner bliver også nødvendige, når enheden drager flere kræfter til og rejser nye kampopgaver. Den praktiske kamps erfaringer er den sikreste vej til at rydde fordomme og falske forestillinger til side, og til at fremme afklaring og forståelse af den samfundsmæssige kamps krav. 
Fælles drøftelse - enhed - handling - det er vejen frem".