Cubas udfordringer og problemer skyldes ikke kun USAs blokade. Men den "nyhed" har været kendt i Cuba i årtier. I Raul Castros tale, da han offentliggjorde, at en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA var på vej, understregede han også, at ophævelse af blokaden ikke vil være løsning på alle Cubas problemer.

Cubas befolkning har ifølge FN adgang til rent vand, bolig og elektricitet, noget som ikke mange lande i regionen har.

Inkompetent ledelse af Cuba? Nej, for Cubas befolkning har ifølge FN adgang til rent vand, bolig og elektricitet, noget som ikke mange lande i regionen har (for eksempel Honduras, Peru, Mexico, Haiti, Brasilien og så videre).

Ser man på statistikken fra FN angående Cubas befolknings adgang til uddannelse, sundhed og ældrepleje, så ligger den som den højeste i regionen og verden.

Hvad angår indtagelse af kalorier per indbygger, så kan man også konstatere et niveau, som er tilfredsstillende efter international standard. Der er ikke jo underernæringstilfælde i Cuba.

Der er også adgang til kultur og underholdning til den cubanske befolkning, men frem for alt: trods blokaden, som Cuba har været udsat for i over 50 år, yder Cuba hjælp i form af lærere, læger, teknikere og ingeniører i over 100 lande rundt omkring i verden, sidst i Afrika, hvor Cuba som det første land ydede hjælp til bekæmpelse af Ebola, - noget som fik selv FN's generalsekretær til personligt takke Cuba.

Levestandarden er hævet

Så Cubas ledelse er ikke inkompetent. I de sidste 50 år har man formået at hæve alle standarder angående basale livsvilkår for Cubas befolkning - det kunne man i stedet kalde for en bedrift i betragtning af de vilkår, som Cuba er blevet og bliver udsat for.

Den anerkendelse er ikke propaganda fra "styret" i Havanna, men en anerkendelse, som FN har tildelt udviklingen i Cuba. 

Ricardo Alarcon, som var Cubas udenrigsminister i mange år, sagde i en samtale med journalister for nogle år siden, at hvis blokaden og embargoen er en undskyldning, som vi bruger for at retfærdiggøre vores fejl, hvorfor ophæver USA den så ikke ?

Det cubanske samfund har været i konstant forandring siden 1959. Nogle mener, at forandringerne ikke er sket hurtigt nok. Det kan man være enig i, men det er forkert at påstå, at det er partiet, der er problemet. For det var partiet og størstedelen af den cubanske befolkning, som i en lang proces vedtog "retningslinjer for Cubas økonomiske og sociale politik", hvor de største forandringer i nyere tid er sket i Cubas politiske historie.

Her vedtog man blandt andet en lempelse af rejser til udlandet, en ny og mere dækkende immigrationslov, private iværksætterinitiativer, private investeringer, køb og salg af ejendomme (bolig , bil) og så videre.

Blokaden og dens konsekvenser

Alle de forandringer og fremskridt er sket trods USA’s fjendtlige udenrigspolitik over for Cuba i form af Helm-Burton-loven og Torricelli-loven.

Begge var love, som blev vedtaget i 90’erne,  og som var en yderlige stramning af blokaden fra 60'erne. Lovene er så komplicerede og så omfattende, at de gør det næsten umuligt for Cuba at skaffe hård valuta, handle, investere, importere og eksportere. Og de straffer udenlandske (og USA’s ) virksomheder, som handler eller vil investere i Cuba .

Det er rigtig at Cubas udfordringer blandt andet er at blive et mere fuldkomment samfund, hvor der sker forbedringer i menneskerettigheder, lighed, demokrati, livsvilkår, inklusion og så videre.

Cubanerne og deres ledelse er klar over de her udfordringer, men det sker i cubanernes eget tempo, det sker i takt med Latinamerikas integration, og frem for alt sker det i harmoni og overensstemmelse med Cubas befolknings vilje, suverænitet og stabilitet.

Ophævelse af blokaden og embargoen er det skridt, som udpeger vejen - lad cubanerne selv tag det næste skridt.