15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om at følge strømmen

Om at følge strømmen

Det nemmeste er jo at læne sig op ad andre, så man slipper for selv at tage stilling. Men det gør det ikke mere rigtigt.

Populisme er et udtryk for hvad der er oppe i tiden, og hvad er da vigtigere end den personlige frihed?

Måske bygger populisme på det at forholde sig til noget fjernt, noget man ikke rigtigt kender til. 

Tænk hvis jeg blot var ligesom alle de andre? En forfængelig mand eller kvinde, som bekymrede sig om håret nu sad rigtigt, eller om det tøj, jeg havde valgt, også ville være den rigtige påklædning? Havde brug for at ligne de andre for at skille sig ud fra mængden og blive opdaget. Måske blot lade sig falde ind og gøre mig bemærket indefra?

Nogle virksomheder søger efter forskelligheder, når de ansætter folk til at arbejde sammen i teams, som for det meste handler om at skabe et fælles produkt. Det giver bedre kemi og samarbejde, siger de. Bliver de ansatte nu ved med at være lige forskellige, eller gør samarbejdet, at der skabes sociale relationer frem for forskelligheder?

Hvad er pointen? Måske bygger populisme på det at forholde sig til noget fjernt, noget man ikke rigtigt kender til. Så må man lytte til hvad de andre mener og prøve at falde ind med de populære meninger. Det er nemmere at følge strømmen, og det kan jo heller ikke være helt forkert, når nu så mange siger det samme?

Måske skulle man bruge ytringsfriheden og sin personlige frihed til at mene noget andet?

Elsk dig selv, som du elsker din næste og verden vil forandre sig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2017 - 08:16   12. jan. 2017 - 08:20

Læserbrev

af Klaus Jensen, Randers