Kun godt en måned efter arbejdernes internationale kampdag fejrer vi i Danmark næsten det modsatte, dagen som symboliserer kongehuset og den danske overklasses ret til at være hævet over arbejderklassen, nemlig grundlovsdag.

Min grundlovsdag bestod af spændende taler om frihed, social ulighed, krise og arbejdernes helt forkerte syn på regeringens handlinger. Hvis nu ret skal være ret er forventningerne til en regering med socialdemokratisk ledelse nok altid større end det modsatte. Og regeringspartiernes størrelse er samtidig afgørende for i hvilken retning landet bliver ledet.

Alligevel burde 1. maj måske vække stof til eftertanke og ikke som i en af grundlovstalerne kaldes manglende frihed for nogle tilhørere og statsministerens taleret.

Hvad friheden angår, burde vore store grundlovstalere, hvis de da virkelig ønsker frihed for alle, måske fortælle om helt anderledes uligheder.

Jeg finder det interessant hvorledes mange af kritikerne af "1. maj oprøret" ikke med samme iver har forsvaret borgerlige politikeres taleret i lignende situationer.

Hvad friheden angår, burde vore store grundlovstalere, hvis de da virkelig ønsker frihed for alle, måske fortælle om helt anderledes uligheder. Jeg tænker her på de sidste års dagpengestramninger og gratis arbejdsudbud som virkelig begrænser almindelige borgeres frihed til at finde deres ønskejob.

Samtidig har man i kapitalens frie bevægeligheds navn givet skattelettelser med devisen om, at kapitalen derved selv ville skabe de fornødne arbejdspladser, alt sammen lige i grundlovens ånd.

Hvis jeg var en af dem, politikerne forventede ville skabe arbejdspladser i en krisetid, når det var nemmere bare at købe værdipapirer, var samfundssind måske ikke det første jeg tænkte på.

Derimod kunne skattelettelserne trækkes tilbage og bruges som økonomisk gevinst til de firmaer, som kunne dokumentere, at de rent faktisk skabte nye arbejdspladser. Derved blev skattelettelserne brugt efter hensigten.  

I Grundlovens § 75 stk. 1. står der: Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Med tanke på kapitalens indflydelse på vores folketing burde der måske i fremtiden også stå: Til fremme af demokratiet bør det tilstræbes, at kongen og folketinget har magten i landet.