Endnu en forsker og terrorekspert (Loretta Napoleoni i Arbejderen 5. april) har forklaret, at endnu en herlig krig i Mellemøsten ikke ligefrem udsletter terroristerne eller mindsker rekrutteringen til deres rækker. Det har mange sagt før. For politikere gælder det at vise handlekraft, ikke omtanke. Tvivl er et tegn på svaghed, ja på forræderi.

Vi står jo lige over for fjenden. Som vi selv har skabt og selv holder i live.

Man skal være varsom med spekulative konspirationsteorier, men jeg tror faktisk ikke, at de store politikere er særligt kede af, at det ikke hjælper. En fortsat krigstilstand er ikke nødvendigvis et onde. Dels kan ingen "ansvarlig" politiker protestere over, at penge overføres fra dagpenge, kontanthjælp, SU, sundhed, kultur ... til oprustning og nye politienheder.

Vi står jo lige over for fjenden. Som vi selv har skabt og selv holder i live. Ellers vil Erdogan og saudierne nok hjælpe dem over de små problemer, der måtte være.

En permanent undtagelsestilstand med ret til at forbyde og forfølge samfundsundergravende elementer er heller ikke et onde.

Samfundsundergravende? - det er vi forhåbentligt mange, der er. Overvågning af telekommunikation, kameraer og scannere på hvert gadehjørne, bagdøre i elektronikken, logning af mobilers bevægelser – og rejsekortets detaljerede oplysninger om, hvor vi sniger os hen.

Ideen om at sende bevæbnede soldater ud på gaderne som en normal situation, skal nok understrege alvoren i manglen på mål og formål.

I 1984 snakkes der på et tidspunkt om den konstante krigstilstand som en forudsætning for opretholdelsen af staten. Og økonomien kunne jeg tilføje. Jeg mener også, at Hitler i et af sine mere klare øjeblikke udbredte sig om det gavnlige i en konstant krig.

Det er ikke kun terroristernes vildførte fodtusser, der er ofre i den krig.