Arbejderen bragte den 23. oktober en interessant kronik om vækst i et ikke-kapitalistisk samfund.

Havde de primitive samfund nogen vækst i betydningen 'skabelsen af overskud'?

Det, jeg ikke synes, kronikkens skribenter forholder sig til, er, at al vækst ender med død, og det er efter en del stjerntegn at dømme det, vi er på vej til som kultur, samfund, måske endda som biotop.

Massedøden lurer på flere fronter, uanset om væksten er K eller r, selvom jeg er enig i, at r-væksten fremmer processen langt mere end K-væksten. 

K-vækst beskriver kronikørerne som elefantens omsorg for sin ene unge – ligesom menneskene.

Mens r-vækst beskrives som at producere en overflod, hvor det meste går unyttigt til grunde; som eksempel torskens produktion af mange tusinde æg for at blot nogle enkelte skal overleve, og således være torskestammens vækst. Sådan kan vi opfatte den moderne overskudsproduktion.

Havde de primitive samfund nogen vækst i betydningen 'skabelsen af overskud'? Var der ikke – som i naturen – en balance mellem vækst og forfald.

For mig at se er det manglen på denne balance, uanset om det er den hidsige r-vækst eller den roligere K-vækst, der er problemet. Og det er denne balance, vi skal finde tilbage/frem til. Og mon ikke det er det, vi kan kalde nulvækst.