Begrebet retssikkerhed er igen blevet hot. Det har fået aktualitet efter en henvendelse til Skatteministeren fra en gruppe advokater, erhvervsfolk med videre.
Da vi i Landsforeningen Lediges Vilkår også holder af retssikkerhed, kan vi kun støtte op om dette initiativ.
Men som arbejdsledige og sociale klienter oplever vi begrebet retssikkerhed som noget abstrakt og fraværende. For os er dagligdagen fyldt af for eksempel:
- Tilsidesættelse af klare og fundamentale lovregler.
- At blive udnyttet af virksomheder med gode forbindelser til kommunen.
- Mærkelige indfald der uden hjemmel ophøjes til lov.
- At blive efterladt helt uden eksistensgrundlag.
Alt i alt: Myndigheder der gør sig til - på én gang den lovgivende, dømmende og udøvende magt.
Somme vil måske indvende, at nogle kan have mere - eller mindre - krav på retssikkerhed end andre. Men så er der ikke længere tale om retssikkerhed. Og huller i retssikkerheden har det med at brede sig!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278