Flere af vores demokratisk valgte politikere agerer ulve i fåreklæder, uden at det lader til, at de selv helt er klar over det.

Danmarks "liberale" parti Venstre har lagt sig ned for Dansk Folkepartis fjendtlige kurs over for indvandrere. 

For fjerde gang er debatten om et burkaforbud oppe at vende. Overraskende er det ikke, at Dansk Folkeparti stiller forslaget, det kunne man forvente. Næ, det overraskende og også skræmmende er, at det nu kan konstateres, at et politisk flertal bestående af flere "liberale" partier står bag et sådant lovforslag, der i sin kerne er dybt antidemokratisk.

Danmarks "liberale" parti Venstre har efter heftig diskussion i folketingsgruppen lagt sig ned for Dansk Folkepartis fjendtlige kurs over for indvandrere.

Socialdemokratiet sprinter på livet løs for at overhale indenom og sluge vælgere, og Liberal Alliance, for hvem min allerede formindskede respekt snart forsvinder helt, er klar til at sælge helt ud af deres værdipolitik. Simon Emil Ammitzbøll har afgivet en vag forklaring om, at det ikke er deres kop te, men at de heller ikke ligger søvnløse på grund af dette.

Med andre ord; vi smider gerne principper ud ad vinduet for lidt indflydelse på skattelettelser.

Det centrale i denne debat er ikke de få kvinder i Danmark, der bærer burka. Det centrale er, at demokrater igen agerer antidemokrater.

Demokrati er ikke et mål, der opnås, hvorefter vi kan indstille kampen. Nej, det er et kontinuerligt projekt, der hele tiden møder udfordringer, som det må håndtere.

De mest fundamentale spørgsmål i demokratiet har altid været, er stadig og vil altid være ”Skal vi tolerere de intolerante?” og ”Skal vi tolerere dem, vi ikke forstår?”. Svaret hertil må altid være ”Ja!”. Læren i det liberale demokrati er jo netop, at majoriteten ikke nødvendigvis har ret.

"Nu kommer vi et skridt tættere på de totalitære samfund, vi IKKE ønsker at være ved at sige, at du ikke må gå klædt, som du vil" – Debatten den 5. oktober – Dennis Nørmark – antropolog og forfatter.

Jeg vil vove den påstand, at demokratiet faktisk helt vitalt har brug for antidemokrater og/eller anderledes tænkende.

Demokratiet har brug for hele tiden at blive udfordret. Vi har brug for, at der er burkaer i Danmark, og vi har brug for foreninger som Hizb Ut Tahrir, der kalder os hyklere, når vi forlader vores liberale frihedsværdier.

Vi har brug for at blive mindet om, at det mest demokratiske, man kan være i et demokrati, er antidemokrat, og at det er denne ret; retten til at være uenig eller direkte imod den herskende klasse, som vores forfædre og formødre kæmpede for.