Evald Sørensen (ES) siger i sit indlæg i Arbejderen den 15. januar, at DDR, Sovjet med flere var en total fiasko. Jeg reagerede i bladet den 2. februar med en provokation, hvor jeg gav bondeoprøret Grevens Fejde og Pariserkommunen samme nedgørende og afstandtagende karakteristik.

Marx studerede Pariserkommunen kritisk, men respektfuldt. Intet er så lærerigt som nederlag, hvis man altså vil drage læren. 

Min provokation faldt til jorden som en død sild. Jeg troede, at ES vredt ville protestere på Skipper Klements og kommunardernes vegne og sige: Nej, tænk hvad deres kamp har betydet for historiens videre gang og for alle os, der vil et samfund uden udbyttere.

To mænd med historisk indsigt sagde i Det Kommunistiske Manifest: "Alle hidtidige samfunds historie er klassekampens historie". Kampen er de undertrykte mod deres undertrykkere. Gælder de ord ikke mere?

Det skulle jeg mene. I det lys ser vi bøndernes kamp mod herremændene og kommunardernes forsvar af det første kim til et socialistisk samfund.

Jeg mener heller ikke man kan slippe uden om i samme lys at se kampen for at opbygge et alternativt, socialistisk samfund såvel i Rusland som i det sønderbombede Østtyskland: Arbejdere og bønders kamp mod kapitalistisk og til dels feudal udbytning.

Det blev et nederlag, jo; men det blev lige som de andre kampe et lærestykke: Hvad gjorde de egentlig, og hvad gjorde de galt? I den ånd studerede Marx Pariserkommunen kritisk, men respektfuldt. Intet er så lærerigt som nederlag, hvis man altså vil drage læren. 

Og til sidst et NB: Skipper Klements bondehær og lignende bondeoprør blev besejret; men feudalismen endte på historiens mødding.

Med dette indlæg betragter redaktionen debatten mellem Evald Sørensen og Anders Bjerre Mikkelsen som afsluttet.