Arbejderen gengiver den 16. august klima-ngo'ernes opfordring til politikerne om ikke at gå på kompromis med klimaambitionerne.

Det er bydende nødvendigt, men med det foreliggende forhandlingsgrundlag for en klimaplan i hånden er dette ikke sikret. Medmindre man prøver præmisserne: ”Energiforliget fra 2012 har allerede sikret 34 procent mindre CO2 i 2020. Den nye klimaplan skal nu finde de sidste seks procent.”

Hvorfor skulle energistyrelsen da indkalde til et midtvejsseminar den 23. august om "Energiaftalens analyser", hvor blandt andet chefkonsulent Jacob Møller holder oplæg om "Foreløbige resultater fra de centrale analyser: Biomasse i fremtidens energisystem."

CO2-kurven skulle knækkes i disse år.

Energiaftalen omfatter jo et analysearbejde om klimavirkningerne af biomasse. Som to rapporter fra tænketanken Concito i 2011 og 2013 har vist, er dette langt fra sikkert.

Den tidligere regering regnede med, at tre til fire millioner tons CO2 kunne spares ved at omstille kraftværkerne fra kul til træpiller. Grundlaget for dette skøn er imidlerrtid mere end usikkert, siden den nye lov om CO2-kvoter fra sidste efterår fjernede den nemme skrivebords-metode med at påstå, at afbrænding af al biomasse er CO2-neutral, uanset om der brændes energipil eller årtier gamle træer.

Påstanden, om at det sidste er CO2-neutralt, forudsætter, at vi har fuld kontrol over det næste århundredes klimapåvirkning af skovene. Hvilket vi selv er ved at undergave, når vi med biomassen her og nu (nødvendigvis) udleder mere CO2 end gennem afbrændingen af fossile brændsler, især naturgas der rent fysisk næsten kun udleder det halve af biomassen. CO2-kurven skulle knækkes i disse år.

Klimaaktivisternes helt, den forhenværende NASA-analytiker James Hansen, gik selv med i demonstrationer for nedlæggelsen af kulkraftværkerne. Denne side af sagen er god nok. Men han gik ikke ind for at afbrænde biomasse i samme målestok.

Skov- såvel som landbruget skulle derimod få incitamenter til at lagre mere kulstof for at komme tilbage fra de nuværende 400 ppm CO2 (dele pr. million) til en forsvarlig tålegrænse i atmosfæren (350 ppm - mere om det på www.350.org).

Praktisk betyder dette, at vi må få en realistisk vurdering af klimafølgerne af omstillingen til træpillerne, inden vi kan påstå, at der kun mangler seks procent svarende til fire millioner tons CO2.

Det ville være en fadæse, hvis de tre til fire millioner fra VK-regeringens skøn og energiforliget gik op i den blå luft.