Hvor mange slags ytringsfriheder findes der mon? Jeg ved det ikke. Dog er disse fire de vigtigste for mig: den skrevne, den sagte, den hørte og den sete ytringsfrihed.
De bliver alle fire flittigt brugt. Dog kan det nogle gange føles som om sammenhængen mellem dem bliver brugt meget forskelligt, når sandheden afhænger af øjnene, der ser, og hvordan det, der herefter siges, høres og skrives.
Religionerne er nok nogle af de største syndere, hvor det meste bygger alene på tro, følelser og fordomme.
The missing link i hele denne proces er troen, hvor alt for mange er nødt til at forholde sig til en sandhed, de ikke selv har set, men kun læst, hørt eller sågar set i fjernsynet, når fortælleren udgiver sin version af historien.
Ytringsfriheden bliver vendt, drejet og fyldt på os i så store mængder, at de færreste til sidst har den nødvendige rummelighed til at indeholde og sortere i de problemstillinger, som andenhåndsviden altid stiller os overfor.
Personligt har jeg ofte oplevet, hvordan folk har sagt til mig: du er altså nødt til at tro på hvad jeg siger. Og jeg har herefter sommetider oplevet, hvordan det jeg efterfølgende så, ikke altid hang sammen med min opfattelse af budbringerens handlinger.
Religionerne er nok nogle af de største syndere, når de fire ytringsfriheder kommer på tale, hvor det meste bygger alene på tro, følelser og fordomme.
Har vi en kærlig Gud, som kun tænker på sin magt og som straf for vores ulydighed har plantet menneskene på denne jord, eller bliver vi født og lever midt i det paradis alle taler om og slutter det hele med: af jord er du kommet og til jord skal du blive.
Sandheden ender ofte med at blive, hvad flertallet tror og mener, hvor vi i Danmark for det meste må efterleve, hvad flertallet af 179 demokratisk udvalgte personer mener, der er den ufejlbarlige sandhed for folkets behov.
Dog kan de ikke bestemme, hvad vi herefter føler, når vi med vore øjne ser resultatet eller føler det på vores krop. Ytringsfriheden flyver ud mod menneskers tro. Ingen kan påstå den lyver eller bygger fremtidens bro.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278