16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om at være politiker

Om at være politiker

Når man i vore dage sætter sit kryds, så handler det mest om at finde ud af, hvad der er det mindst ringe.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Engang for ikke så længe siden, blev landet styret af mennesker, der var dygtige til det. De blev valgt af folket til at varetage landets og befolkningens interesser.

I dag er det så - at dømme efter navnene - de dygtige politikeres børnebørns børn, der sidder derinde og prøver på at styre land og folk.

Mest grelt er det vel med Joachim B. Olesen: En falleret sportstjerne, der forsøgte at svindle sig til medaljer ved OL i Sydney. Nu svindler han det danske folk for flere tusinde om måneden.

At være politiker handler i dag om at skrabe til sig selv helst på andres bekostning, være ligeglad, arrogant, uempatisk og usolidarisk.

Hvilken baggrund har han for at være beskæftigelsesordfører? Han har aldrig selv haft beskæftigelse, og hans største bidrag til samfundet er at nedgøre danske arbejdere i offenligheden.

Valgløfterne er på samme måde blevet devalueret - engang var det politikerne, der fortalte, hvilke resultater, de ville skabe. I dag fortæller de, hvad deres spindoktorer mener, de ville kunne blive valgt til at udføre.

Engang blev politikerne valgt på deres løfter - i dag har vi ikke noget at sætte krydserne efter. Man kan ikke engang kalde det kvalificerede gæt. Det er simpelthen noget med at sætte sit kryds ved det, man mener, er det mindst ringe.

At være politiker var engang et spørgsmål om at styre land og rige - i dag handler det om at skrabe til sig selv helst på andres bekostning, være ligeglad, arrogant, uempatisk og usolidarisk.

Og dermed har det danske folkestyre - den danske version af demokrati - udspillet sin rolle. Vi kan ikke længere regne med hvad politikerne bilder os ind, så der er intet demokratisk ved hverken danske valg eller styringen af Danmark.

Det danske folk er nødt til at tage magten og indflydelsen tilbage,  hvis vi da ikke vil synke helt ned i diktatorernes vold, og lade os malke og manipulere af ikke blot de rige herhjemme, men af udlandet, EU og så videre.

Hvordan ville det være gået, hvis Helle Thorning-Schmidt var blevet folke-fravalgt, da hun begyndte at føre sin blå politik i stedet for det, hun blev valgt til?

Eller hvis CoryDONG var blevet folke-afsat, da han solgte dansk infrastruktur til en forbryderorganisation på trods af danskernes ønske?

Små skridt - og selv små hjul har betydning. Der skal faktisk bare være mange nok, der ikke gider de nuværende politikeres løgn og bedrag længere.

Virkeligheden handler ikke så meget om den faktiske politik, men om genoprettelse af borgernes rettigheder, frihed og indflydelse.

Forkortet af redaktionen

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2014 - 09:19   12. sep. 2014 - 09:25

Læserbrev

af Birger Sørensen, Bandholm