Høringen "Grøn vækst - hvordan?" (Arbejderen 16.10.) lægger op til en konstruktiv dialog. Men hvis initiativet skal række længere ud i fremtiden, må grundlaget for det afklares så godt som muligt. Som bidrag hertil skal kernen i Københavns klimaplan, kraftværkernes omstilling til træfyring, belyses.

Faktisk er det sådan, at FNs videnskabelige klimapanel aldrig har påstået, at træfyring i sig selv er CO2-neutral – sådan som det indirekte er blevet vedtaget i de administrative regler, der skal udmønte Kyoto-protokollens forpligtelser.

Indirekte, fordi administratorerne simpelthen har fastsat, at fyring med al slags biomasse skulle være CO2-neutral (samme mængde ud som ind af et givet stykke træ). Derfor reviderede den danske energistyrelse for år tilbage tabellerne over, hvor store CO2-udslip, der stammer fra henholdsvis fossile og nutidige plantearter, herunder træ.

Siden påstod varmeværker og kraftværker, at der kom nul CO2 ud af skorstenen, når der blev fyret med træ. Inden denne revision viste tabellerne, at udslippene fra fyring med biomasse per energienhed var større end fra alle fossile brændsler, herunder kul. Og næsten dobbelt så store sammenlignet med naturgas - eller for den sags skyld biogas (methan).

Øget træfyring er ikke CO2-neutral

Sandheden er at en stærkt øget træfyring - de danske kraftværker kommer til at forbruge flere millioner tons træ om året - ikke på forhånd er CO2-neutral, men højst kan blive det over flere årtier. Konfronteret med dette henholdt formanden for Folketingets klimaudvalg, SF's Steen Gade, sig blot til det, at en række lande administrerer spørgsmålet, som om CO2-neutraliteten var givet. Han og andre politikere vil ikke råbe op, selvom der ved denne antagelse ses bort fra alt det kulstof i jordbunden, der hvirvles op under træfældning; og fra den større ineffektivitet, når der fyres med træpiller fra skovindustrien.

Den tyske RWE-koncern har investeret i en træpillefabrik i Georgia i USA, hvorfra Rederiet Norden leverer træpiller blandt andet til London, hvor de fyres af i et ombygget kulkraftværk ved Tilbury. Effekten af værket er nu kun 700 mod førhen 1100 mw. Og i skovene opstår der aktuelt store huller i deres ellers fortløbende opsugning af kulstof fra atmosfæren, hvilket sammen med kulstof frigjort fra skovbunden giver et betragteligt manko. Den samlede CO2-startgæld skal sidenhen indhentes gennem fornyet trævækst – som dog alt efter træsort tager årtier til århundrededer.

Tidshorisonten er vigtig

Tidligere medlem af FN's klimapanel samt klimakommissionen, agro-økologen Jørgen E.Olesen fra Århus, fortalte på et offentligt møde på Nationalmuseet den 11.oktober, at CO2- regnskaberne for store træfyringsprojekter bør gøres op med en klar tidshorisont.

Efter sigende har DONG fået lavet et sådant regnskab for træpiller importeret fra Litauen, men man er ikke stolt over resultaterne. Grundlaget for deres deltagelse i EU's kvotehandel smuldrer jo dermed. Hidtil får de et antal kvoter svarende til det antal tons CO2, som de fortrænger med de fossile brændsler, der ikke fyres med længere. Uden ethvert fradrag kan disse millioner af kvoter så sælges videre til mestbydende, herunder brunkulsfyrede kraftværker.

"Når træet er sort som kul", skrev POLITIKEN den 25.november 2011 i omtalen af tænketanken Concitos rapport "Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?" Svaret er: Nej, under EU's kvotehandel kan træfyring tværtimod fordoble udledningen indtil 2050, hvor vi skulle være nede på få procent. Hvis Danmark pynter sig med pseudo-grønne løsninger, kan det nemt give bagslag for fremgangslandet, advarede Concito her til foråret vedrørende energiforliget.