Uligheden stiger og stiger i Danmark. Især i de sidste 20 år er forskellen mellem rig og fattig øget i foruroligende grad.  I samme periode har vi haft en borgerlig liberal regering og Dansk Folkeparti er blevet landets næststørste parti. De har tudet os ørene fulde med deres snak om "dem" og "os".

Der findes en ludfattig underklasse, som består af mange forskellige grupper, opdelt efter geografi, etnicitet, religion og status i forhold til arbejdsmarkedet. 

"Dem" er udlændinge af enhver slags, indvandrere, vandrende arbejdstagere fra EU-lande og flygtninge. En meget broget skare, som, uanset hvordan de klarer sig i Danmark, bliver mistænkeliggjort. 

"Os" er os danskere, uanset status og økonomisk formåen. Det er ud fra den forståelse begrebet "parallelsamfund" er opstået, og det kan ikke være mere forkert. Der findes ingen parallelsamfund i Danmark, men der findes mange mennesker, der lever i en anden virkelighed og på en anden måde end gennemsnitsdanskeren. 

Underklassen

Der findes en ludfattig underklasse, der har andre normer og lever på en helt anden måde end flertallet.  Denne underklasse er ikke en ensartet masse, men består af mange forskellige grupper, opdelt efter geografi, etnicitet, religion, status i forhold til arbejdsmarkedet og meget mere. 

Der findes et stort og mangfoldigt pjalteproletariat, som har meget svære livsvilkår. Er det den lille gruppe fulde grønlændere, der holder til på torvet? Ja, blandt andet, men der er også mange, som ikke er synlige i vores hverdag. Fælles for dem er, at der ikke længere er nogen vej ud af fattigdommen, og at man derfor har indrettet sig som man bedst kan.

Sociallovgivningen er blevet ændret, fordi  de skiftende borgerlige regeringer  tilsyneladende tror, at alle problemer kan løses ved, at folk kommer i arbejde. Der er udelukkende lagt vægt på beskæftigelse, og der er en tro på, at den manglende beskæftigelse løses ved at give sanktioner og andre strafforanstaltninger.

Individuel indsats

Det er  en helt forkert antagelse. Der er i  stedet for brug for en individuel indsats, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Liberaliseringen af det danske samfund fortsætter, dels fordi der er et borgerligt flertal i Folketinget, og dels fordi EU presser på. Budgetloven er et eksempel på, at EU har overtaget styringen på, hvad vi i det danske samfund skal bruge danske skattekroner på. Det er meget foruroligende, for det betyder, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere. Den såkaldte Ghetto-lov skal angiveligt forhindre "parallelsamfund", men kommer blot til at betyde, at fattige familier, vil få endnu sværere ved at få en god bolig.

Lad os håbe det kommende valg kan ændre kursen.