Der har været velstandsstigninger siden 1997, og hovedparten af disse er blevet opsuget af den rigeste del af befolkningen. Kun en meget lille del har fundet vej til velfærden.  

Alligevel påstår Skatteministeriet og DR2's Detektor, at formuefordelingen i 2014 er næsten den samme som i 1997. Det til trods for, at der er sket en stigning på fire procentpoint for de rigeste ti procent af befolkningen, svarende til en relativ stigning på 10,526 procent.

Uligheden vil vokse, når reguleringen sker efter prisudviklingen, og ikke efter lønudviklingen.

Det er ikke kun med hensyn til formuefordelingen, at der sker en flytning af samfundets formue til fordel for den rigeste del af befolkningen, men også i finansieringen af nogle af de gode sociale tiltag. Nemlig ved en ringere regulering af overførselsindkomsterne.

Venstre-regeringen ville gøre den forringelse af overførselsindkomster, som SF, S og R vedtog i 2012, permanent.

Det betyder, at en førtidspension ville stige med 3000 kroner over en 10-årig periode, og en sygeplejerskes lønindtægt vil vokse med 45.000 kroner i samme periode.

Den lyseblå regering var fuldt bevidst om, at uligheden ville vokse, når reguleringen sker efter prisudviklingen, og ikke efter lønudviklingen.

Socialdemokraterne, SF og Alternativet har flere gange givet udtryk for, at de modarbejder den voksende ulighed i samfundet, og DF påstår at være et socialt ansvarligt parti.

"Sammenhængskraft", "solidaritet" og "de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder" er tilsyneladende lykkeligt glemt hos de politikere og nogle fagforeninger, der gerne bruger slagordene ved 1.maj-møder.

Medlemsbladet Sygeplejersken argumenterede for en ringere regulering af overførselsindkomsterne. 

Begrundelsen er, at det kunne rette op på de sidste mange års serviceforringelser på hospitalsvæsen, i ældrepleje og børnepasning med videre. 

Skattelettelser

Det er en ikke særlig holdbar påstand, idet der ikke er automatik med hensyn til satsreguleringsniveauet og serviceniveauet. Historisk set er forringelserne af serviceniveauet sket samtidig med ringere regulering af overførselsindkomsterne.

Nu skal forringelserne skabe det såkaldte rådighedsrum til skattelettelser. Det lægger politikerne fra SF og helt ud til Liberal Alliance ikke skjul på.

Den manglende solidaritet fra tidligere arbejderpartier og retorikken, der i uhyggelig grad minder en hel del om Venstres, er tankevækkende.

Er det bevidst manipulation fra S, SF og Alternativet over for vælgerne at påstå, at kampen mod uligheden er et prioriteret område?

For man fortsætter de ulighedsskabende forringelser af overførselsindkomsterne, mens man tager æren for de gode sociale tiltag - som finansieres af den socialt og økonomisk dårligt stillede del af befolkningen.

Samtidig kan det lede til den opfattelse hos den bedre og bedst stillede del af befolkningen, at det sociale område ikke er noget den skal beskæftige sig med eller nødvendigvis skal føle medansvar for.  

Det forekommer ikke alene hyklerisk og kynisk - men man skal være mere end naiv for at tro, at uligheden ligger SF, S og Alternativet på sinde, når de fortsætter med at føre en politik, der er direkte modsat i modstrid med deres påstand om, at de ønsker et mere lige samfund.