Da jeg blev uddannet cand. Pæd. Soc. sidste sommer efter en studietid, som jeg var meget glad for, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle stå et halvt år efter med en oplevelse af, at det at få et fast job ville være som at vinde i Lotto.
Hvis arbejdsløsheden forsvandt, ville der komme dobbelt så mange arbejdsløse, idet ansatte hos jobcentre og andre aktører ville miste deres jobs.
Min selvtillid og selvværd var på det tidspunkt blevet opbygget over flere år, og jeg glædede mig til at kunne bruge min uddannelse til noget fornuftigt til gavn for samfundet.
Det tager dog ikke lang tid at bryde mennesker ned og få dem til at se sig selv som overflødige.
Jeg troppede glad op på Jobcenteret og meldte mig til alle de kurser, jeg kunne. I dag ser jeg jobcentre og hele arbejdsløshedsindustrien, som et selvkørende system, der til dels skal sikre, at jeg selv og alle andre arbejdsløse opdrages til arbejdsløshed, men derudover også som en måde at hindre en større arbejdsløshed blandt akademikere.
Jeg joker ofte med, at hvis arbejdsløsheden pludselig forsvandt, ville der komme dobbelt så mange arbejdsløse, idet ansatte hos jobcentre og andre aktører ville miste deres jobs.
Vi bliver som regel anbefalet på kurserne selv at søge ind hos jobcentrene. Personligt ville jeg have svært ved at holde et sådant job ud, da det hovedsageligt går ud på at dokumentere, om sådan nogle som mig lever op til nogle politisk fastsatte regler omkring jobsøgning.
Virksomhedspraktik
Dette sker i et kontor, hvor den arbejdsløses stol altid er lavere end jobkonsulentens, og bordet er indrettet til, at den arbejdsløse er dårligere placeret.
Det er bestemt ikke med til at booste selvtillid. Man skal ikke have været i systemet længe, før man bliver opfordret til at finde virksomhedspraktik, med utallige historier om andre, der har landet jobs på denne måde.
Derudover er man heldig, når man har været arbejdsløs i et halvt år, da man så kan få løntilskud. Hvad er det for et arbejdsmarked, vi har, hvor vi stjæler jobs fra hinanden ved at arbejde gratis?
Jeg var i Odense for nogle måneder siden. I det meste af midtbyen hang kæmpestore bannere med opfordring til at tage virksomhedspraktikanter. Hvorfor ikke skabe reelle jobs?
Jeg kender efterhånden mange kloge og dygtige mennesker, som kunne gøre vores samfund bedre og rigere på alle måder, hvis bare de fik lov til det. Enten er de arbejdsløse, i praktik, eller også sidder de i meningsløse jobs, som for eksempel i jobcentrene.
Uudnyttet viden
Jeg ved, at der kan argumenteres for, at vi ikke skulle have fået vores uddannelser, men hvor ville vores samfund være, hvis ikke mennesker blev uddannet i historie, litteraturvidenskab eller i pædagogisk sociologi?
Der sidder folk rundt omkring med en viden, som kun de har, og som aldrig bliver brugt.
Jeg besluttede mig efter nogle måneder til at blive vred i stedet for deprimeret over min egen situation, og jeg vil opfordre alle andre til det samme, uanset om de er akademikere eller ej.
Så kan det være, at vi kan gøre noget ved det sammen!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278