Det er en meget alvorlig sag, at en serviceudbyder og databehandler ikke tilbageleverer medlemsoplysninger ved aftaleophør, og samtidig systematisk anvender medlemmernes betalingsoplysninger til at hæve penge på deres konti.
Lejernes Landsorganisation Aarhus har politianmeldt Danske Lejere for at overtræde persondataloven, ved at misbruge og anvende medlemskartoteker og LLO-medlemmers betalingsoplysninger.
LLO Aarhus har kæmpet for at få den tidligere serviceudbyder til at tilbagelevere, hvad der er LLO Aarhus’ retmæssige ejendom.
LLO Aarhus indgik i 2013 aftale med en ekstern serviceudbyder, om at denne skulle forestå medlemsopkrævning og sagsbehandling for afdelingen. Aftalen var opsagt til udløb per 31. december 2015, hvorefter denne serviceudbyder ændrer navn, og nu kalder sig Danske Lejere.
Efter aftalens ophør blev ingen sager overleveret - alene ufuldstændige og misledende medlemslister blev sendt tilbage efter gentagne anmodninger og sanktioner fra Landsorganisationen.
Siden samarbejdets ophør har Danske Lejere nægtet at frigive betalingsoplysninger på LLO Aarhus’ medlemmer.
LLO Aarhus har kæmpet for at få den tidligere serviceudbyder til at tilbagelevere, hvad der er LLO Aarhus’ retmæssige ejendom.
Der er efter LLO Århus´ mening sket en forsætlig vildledning af LLO’s medlemmer, eftersom den tidligere serviceudbyder - nu Danske Lejere - ikke længere har en serviceaftale med LLO Aarhus, og derfor for længst burde have frigivet alle medlemsoplysninger og slettet medlemmernes betalingsoplysninger fra deres systemer.
Den tidligere serviceudbyder fortsætter ufortrødent med at trække penge på LLO Aarhus medlemmernes konti via PBS og udsende girokort, trods LLO Aarhus’ gentagne forsøg på at standse denne ulovlige færden.
Danske Lejere har ikke blot beholdt men også anvendt medlemskartoteker og medlemmers betalingsoplysninger, og har på denne baggrund efter LLO Aarhus´ overbevisning begået bedrageri overfor LLO Aarhus' medlemmer, idet de med en betydelig økonomisk vinding for øje har anvendt disse oplysninger for egen virksomhed, der intet har med LLO Aarhus og dens medlemmer at gøre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







