18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pacifist og militærnægter

Pacifist og militærnægter

Danmark mistede i påsken en af sine største forfattere, Klaus Rifbjerg. Han var en markant personlighed med stærke holdninger.

Der er blevet skrevet mange mindeord om Klaus Rifbjerg, som døde i påsken, 83 år gammal. Her skal fremdrages det område, hvor Rifbjerg og jeg samarbejdede.

Da Klaus Rifbjerg mødte på session, oplyste han, at han var pacifist og modstander af enhver militær foreteelse. Han kom dog ikke i militærnægterlejr, men blev kasseret, fordi han havde haft gigtfeber.

Da Klaus Rifbjerg mødte på session, oplyste han, at han var pacifist og modstander af enhver militær foreteelse.

Den 10. november 2008 blev der afsløret en mindesten på det sted i Grib Skov, hvor Danmarks første militærnægterlejr 90 år tidligere var taget i brug. Og hvor våbenhvilen, der afsluttede Første Verdenskrig, var blevet markeret af unge militærnægtere. Rifbjerg og undertegnede var initiativtagere til mindestenene og han var blandt talerne.

Rifbjerg var også medunderskriver af den annonce, som pacifistorganisationen, Aldrig mere Krig, indrykkede i flere landsdækkende aviser, hvor vi opfordrede vore medmennesker til at flage på halv stang på Soldaternes Flagdag den 5. september i sorg over Danmarks krigsdeltagelse og de faldne på begge sider af fronterne.

Jeg lærte Klaus Rifbjerg at kende i disse sammenhænge som et venligt menneske, det var behageligt at samarbejde med. Æret være Klaus Rifbjergs minde!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2015 - 09:59   16. apr. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Henning Sørensen, Grenå