Det var handel med amerikanske pantebreve, der i efteråret 2008 fik Lehman Brothers til at bryde sammen. På den amerikanske Public-tv-station Frontline kan man se et glimrende program om den fuskede handel med amerikanske pantebreve, der endte med et sammenbrud i Europa.

Men som den tyske økonom Hans-Werner Sinn har forklaret i sin interessante og glimrende bog Casino Capitalism, der roses fra alle sider, så skubbede alle bankerne de rådne aktiver videre. Indtil bankerne selv brød sammen.

Derfor kunne EU-kommissionen den 12. september 2012 skrive i sit udsendte og officielle forslag til en bankunion, at EU(landene) har brugt 4500 milliarder euro eller 33 billioner kroner eller 37 procent af EU's nationalprodukt (GDP) på gaver, lån og garantier til EU's banker. Og det blot fra efteråret (oktober) 2008 til efteråret (oktober) 2011.

Siden har ECB - Den europæiske Centralbank, eurozonens centralbank og bankunionens centrum - i 2012 udlånt ti procent af eurozonens GDP til over tusind banker. Og hvis disse penge skal betales tilbage inden 2015, skaber det en række problemer.

Hvis så bankerne ikke kan betale dem tilbage? Mekanismen hedder LTRO - long-term refinancing operation.

Oven i har centralbanken formidlet lån på en billion euro - mekanismen hedder TARGET - til sydeuropæiske banker, der ikke kan overskue handler mellem borgere i de truede lande og sælgende firmaer i Nordeuropa. Derfor må de rige lande give kredit til bankerne i de fattigste lande. Hvem betaler? Og hvem får pengene?

Måske burde vi afvente eurokrisens afslutning, før vi begynder at overveje en dansk deltagelse i bankunionen?

Den store støtte til bankerne i bankunionen skal nu udvides med en endnu større: Single Resolution Mechanism, der skal finansiere lukning af banker i hele eurozonen og bred støtte til truede banker. Det kan dreje sig om et ganske ukendt antal billioner af euro, der skal finansieres af andre.

Ingen ved af hvem. Men beslutningen blev truffet i december 2012 på topmødet. Så mekanismen er officiel EU-politik.

Danskerne har sparet mange penge, fordi EU-kritikerne stemte nej til euroen i 1992 og igen otte år senere. Og Danmark har på fem år sparet 334 milliarder kroner, fordi vi indtil nu ikke har deltaget i støtten til euroen. Det vurderede Jyllands-Posten den 13. juli 2012. 

Et medlemskab af bankunionen kan blive dyrt for Danmark - hvis vi skal deltage i støtten til de truede banker i eurozonen.  Måske burde vi afvente eurokrisens afslutning, før vi begynder at overveje en dansk deltagelse i bankunionen? Og diskutere, om ikke deltagelsen er i strid med Edinburgh-aftalen fra 1992? 

I december 2012 lovede statsministeren, at danskerne aldrig skal betale de riges gæld i de europæiske banker. Så hvordan vil hun deltage i bankunionen? Den handler jo netop om støtte til banker.

Et emne, der mærkeligt nok ikke diskuteres i Danmark.