Justitsminister Søren Pape Poulsen minder mig om en mand, der var blandt de øverste i Tysklands ledelse engang i starten af fyrrerne. Da jeg ikke var født dengang, så husker jeg ikke hans navn. Men hans retfærdighedssans var på nogenlunde samme niveau. Han ønskede også hårdere straffe mod kriminelle. De skal simpelthen mærke på deres krop, at samfundet ikke tolererer blødsødenhed overfor kriminelle. De skal mærke straffen. Her er ikke plads til resocialisering, julegaver, eller TV.
Ikke engang mennesker, som ikke er dømt endnu, er fritaget for Søren Papes vrede. På trods af, at alle videnskabelige undersøgelser viser, at manden tager fejl. Hr. Pape skulle hellere spørge sig selv, hvorfor mennesker bliver kriminelle og så sætte ind inden ulykken sker.
Man skulle næsten tro at, manden var gift eller i familie med et andet medlem af regeringen, nemlig Inger Støjberg. Heller ikke hun har et ønske om at behandle mennesker ordenligt.
Når man nu ser, hvordan pengene fosser ud af statskassen i form af skattely og hvidvaskning af penge, er han tavs. Her bliver der ikke råbt om højere straffe, endsige fængselsstraffe. Hvorfor mon?
Det må være svært for vore folkevalgte at sætte mennesker bag tremmer, som man dagligt har hyggelige sammenkomster med.
Kan det mon skyldes, at disse mennesker går klædt i jakkesæt og slips. At disse fine mennesker privat har særdeles hyggeligt samvær med stort set alle de ærede medlemmer af Folketinget? Bevares, de har jo også en årlig indtægt på et par millioner eller mere.
Det må være svært for vore folkevalgte at sætte mennesker bag tremmer, som man dagligt har hyggelige sammenkomster med. Den kriminalitet, de udfører, er om muligt endnu værre end terrorisme.
Danske skatteborgere betalte dyrt for at redde bankerne. Belønningen er, at de hjælper multinationale selskaber og andre til skattely og anden form for svindel. Det er simpelthen at sidestille med landsskadelig virksomhed. Men i fængsel skal de fine herrer ikke.
Det gør heller ikke noget, at man forærer A.P.Møller millioner for at hente olie og naturgas op. De danske lønmodtagere bruges som malkekøer. Arme den enlige mor eller kontanthjelpsmodtager, der får et par kroner for meget. Eller den asylansøger, flygtning eller immigrant, der ikke lever op til fru Støjbergs krav. De bliver sendt hjem til stater, hvor krig og tortur er hverdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278