10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Plads opkaldes efter kendt homoseksuel

Plads opkaldes efter kendt homoseksuel

København er en åben og tolerant by, som har plads til alle, og som er ikke bange for at kæmpe for minoriteters rettigheder. Det viser kommunen ved at opkalde en plads i den indre by efter Axel Axgil. Andre byer kunne passende følge efter.

Københavns Vejnavnenævn med miljøborgmester Ayfer Baykal i spidsen foreslår, at den nyrenoverede plads ved Vester Voldgade i det indre København opkaldes efter homoikonet Axel Axgil. Det kan jeg fuld og helt støtte.

Da Axel Axgil kom til København i 1949, var han formand for Forbundet af 1948, og det var herfra kampen for bedre rettigheder for alvor tog fart. Fra at homoseksuelle var uglesete og forhadte i samfundet, oplevede Axel Axgil selv, at man blev bredt accepterede i samfundet.  

Der er ingen tvivl om Axel Axgils store betydning for det homoseksuelle miljø, ikke bare København, men i hele Danmark. For det første stiftede Axel Axgil den første forening for bøsser og lesbiske herhjemme og udgav det første blad "Vennen". Han gav dermed homoseksuelle en stemme og et ansigt i den offentlige debat.

Der er ingen tvivl om Axel Axgils store betydning for det homoseksuelle miljø, ikke bare København, men i hele Danmark.

Desuden gav han med Forbundet af 1948 homoseksuelle mulighed for at møde hinanden under trygge former. Homoseksuelle var ikke længere henvist til at mødes privat eller på offentlige toiletter og parker.

Axel Axgil kæmpede hele sit liv for at få lov til at være sig selv og leve i overensstemmelse med sin homoseksualitet. Derfor var det stort for Axel Axgil og andre ligesindede, da han og hans bedre halvdel Eigil som det første homoseksuelle par i verden indgik registreret partnerskab på Københavns Rådhus den første oktober 1989.

Axel Axgil døde 96 år gammel i 2011. Jeg lærte ham at kende i forbindelse med , at jeg skrev biografien "Kampen for kærligheden" om hans liv. Jeg er sikker på, at han ville være utrolig glad for at få en plads i det centrale København opkaldt efter sig.

Samtidig er det med til at vise, at København er en åben og tolerant by, som har plads til alle, og som er ikke bange for at kæmpe for minoriteters rettigheder. Aalborg, hvor hele historien startede, og Axels egen hjemby Odense, kunne roligt følge efter og opkalde en vej efter Axel Axgil. Det har han fortjent.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2013 - 09:43   11. feb. 2013 - 11:48

Læserbrev

af Bjarne Henrik Lundis, København