Arbejderen fra 4. juni refererer kort, at der lørdag 1. juni i Frankfurt var en demonstration, der angiveligt endte foran EU’s allerhelligste, den Europæiske Centralbank, ECB. Det kom den imidlertid ikke til, ifølge en beretning, jeg har fået fra en tysk bekendt, der deltog i ”Blockupy” – demonstrationen, som den kaldtes, sammen med anslået 20.000 andre. Beretningen giver mindelser om politiets optræden ved den danske klimademonstration for nogle år siden. Blot ligger brutaliteten og vilkårligheden lige en klasse over.

Politiet havde først forbudt den ønskede rute, men arrangørerne ankede og fik ret. Alligevel fik de ikke lov at følge ruten, idet politiet, som vi så på Amager i sin tid, afsnørede den første del af demoen i en politilomme og forlangte, at resten af demonstrationen skulle gå en anden rute end aftalt. Det var de imidlertid ikke indstillet på og forblev stille og roligt på stedet i solidaritet med de tilbageholdte. Politiet var i borgerkrigsudrustning og forsynet med pistoler, stave og peberspray. De bar identifikationsnumre, meget praktisk anbragt på ryggen.

Politiet var i borgerkrigsudrustning og forsynet med pistoler, stave og peberspray.

Næste træk fra politiet to timer senere var at afsnøre endnu en lomme af demonstranter, hvoriblandt min bekendte, som her stod i første række. Herefter fulgte et uprovokeret angreb med stave og peberspray. Min bekendte fik andel i sidstnævnte samt spark og slag.

Det skal tilføjes, at der i demonstrationen var folk fra fagforeninger, medlemmer af Forbundsdagens venstrefløj, attac-folk med videre. Der var børn og ældre. Angrebet blev gentaget flere gange af ophidsede betjente, og store mængder gas sendt mod deltagerne. Det resulterede i flere hundrede sårede, som måtte hjælpe hinanden. Der var ingen adgang til toiletter eller vand. Det fortsatte til klokken 20, mens deltagerne blev registreret og vist væk.

Om der er kommet noget frem i den borgerlige presse, ved jeg ikke. I Politiken fandt jeg ikke noget. Hvad der skete i Frankfurt i lørdags opfattes åbenbart som hverdag i fredens og demokratiets projekt, EU. Her hyldes den demokratiske ret til at demonstrere, og det med solidt eftertryk af politistave og peberspray.