Politiken lå midt på bordet i tandlægens venteværelse, og historien om, at hver femte kontanthjælpsmodtager får mere end 200.000, prydede forsiden. Flere medier har bragt samme historie, og alle sammenligner de med en lavtlønnet, der ingen tilskud får, hverken børnepenge eller boligsikring.
Dårlig journalistik
Der er med andre ord startet endnu en mediehetz, og pressen spreder helt ukritisk oplysningerne uden at få fat i en regnemaskine. Det er dårlig journalistik, og levner ikke meget tvivl om, at pressen i virkeligheden ikke er andet end højrefløjens stik-i-rend-dreng.
Det ville klæde pressen at holde styr på fakta og konsekvenser, frem for ukritisk medvirken til hetz mod medmennesker, der bestemt har nok at slås med i livet.
Usaglige påstande baseret på forkerte tal, der hænger de allersvageste ud som griske snyltere. I virkeligheden er den allerhøjeste kontanthjælpssats for enlige forsørgere 14.203 kroner om måneden før skat. Altså højst 170.436 kroner om året.
Den mindste løn indenfor butiksområdet er cirka 17.500 før skat, ergo en forskel på godt 3.000 kroner om måneden.
Til sammenligning er satsen for en enlig (uden børn) på kontanthjælp godt 10.500 kroner, og dermed øges forskellen til hele 6.000, hvis man igen ser på, om den butiks-ansatte heller ikke har børn.
Tilskud såsom børnecheck, børnetilskud, diverse andre tilskud og boligsikring kan alle jo få, kontanthjælp eller ej.
Journalisterne fortsætter
Man kan ikke sammenligne forsørgere med lønarbejdere uden børn, som medierne har gjort det endnu en gang. Historien fyldte også aviserne sidste år, op til den famøse kontanthjælpsreform blev vedtaget, og derfor er det endnu mere beskæmmende at se journalisterne ikke har taget ved lære af sidste års irettesættelse.
Pressen smider overskrifter på, der forarger læserne, og er dermed medvirkende årsag til at den indre svinehund stortrives, mens den fodres med egen hale. Der opfordres indirekte til at trampe på de, der ligger ned i samfundet, og dermed øges klasseskellet.
Det er ikke de fattige, der skal bekæmpes, det er fattigdom og ulighed.
Hvem har så fornøjelsen af dette? Pressen i kraft af stigende salg og medfølgende profit, og højrefløjen, der kan udnytte det til egen fordel i kraft af at sætte ydelserne endnu længere ned, uden modstand. Retfærdigheden kan ske fyldest!
Qua kontanthjælpsreformen og den udvidede gensidige forsørgerpligt, vil den næste overskrift være:
"Hver anden kontanthjælpsmodtager får over 200.000 om året."
Det ville klæde pressen at holde styr på fakta og konsekvenser af den førte politik, frem for ukritisk medvirken til øget hetz mod medmennesker, der bestemt har nok at slås med i livet.
Note til journalister og politikere:
Det er ikke de fattige, der skal bekæmpes, det er fattigdom og ulighed.
Gitte Christensen repræsenterer Enhedslisten Stevns
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







