Per Hørning skriver (17 november) i sin delvist berettigede kritik af Lars Ulrik Thomsen (7 november), "at hvis enhver virksomhed skal leve af et tilskud til merværdien fra staten per ansat, så vil dette provenutab udhule arbejdskraftens værdi".
Men hvem er det, der betaler skatterne? Det er for størstedelens vedkommende arbejderklassen. At give et statstilskud til virksomheden betyder totalt set en overdragelse af en del af lønnen tilbage til virksomheden, altså præcis den forøgelse af merværdiraten, som Lars Ulrik nævner.
Men det ændrer intet ved arbejdkraftens værdi. Derimod er det en skjult sænkning af arbejdskraftens pris. Hvis ikke Per Hørning mener "arbejdskraftens pris" i ovenstående citat, så siger han jo præcis det samme forkerte, som Lars Ulrik er kommet til at skrive. Og så er Per Hørning ikke en bedre marxist end Lars Ulrik.
I øvrigt en uforbeholden tak og ros til Enid Riemenschneider for anmeldelsen "Danmark er stadig et klassesamfund".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







