V-regeringen droppede i denne uge de 2,5 milliarder kroner over fire år til flere pædagoger i landets daginstitutioner. I stedet valgte regeringen at prioritere et håndværkerfradrag til 2,7 milliarder kroner i samme periode.

Jeg vil gerne forklare finansministeren og andre, hvorfor det er bedre at ansætte pædagoger. En ledig pædagog, der bliver ansat, er nemlig samlet set billigere, end man tror. 

Behovet er stort ude i børnehaver og vuggestuer for et par ekstra hænder. Pædagogerne oplever tit at stå alene med 15-20 børn - og det er ikke godt nok. 

Med en ekstra pædagog i institutionen, ville pædagogerne opleve, at de blev flere til at løfte og udvikle de pædagogiske opgaver.

Med en ekstra pædagog i institutionen, ville pædagogerne opleve, at de blev flere til at løfte og udvikle de pædagogiske opgaver, som er til stor gavn for både børn og forældre. Ovenikøbet ved vi, at de personer, der har gået i en institution med en god normering – altså få børn per voksen – klarer sig bedre og er mere produktive, når de kommer videre i livet.

Således har en ledig pædagog altså potentialet til at blive et aktiv til gavn for os alle.

"Det er for dyrt" siger finansministeren så. Og det kan da også se sådan ud, hvis man isoleret ser på lønudgiften for pædagogen. En pædagogløn lyder på 306.846 kroner om året og dertil kommer pension 55.232 kroner om året. Sammenlagt bliver det en udgift på 362.078 kroner om året pr. pædagog.

Men hvis vi tager andre forhold med, så som at det offentlige sparer penge et andet sted i systemet, når de ansætter en pædagog, så ser det straks meget anderledes ud:

Hvis regnestykket tager udgangspunkt i, at man kan og bør anvende de sparede midler fra arbejdsløshedsunderstøttelsen til at betale for pædagogernes løn og desuden medregner, at kommunerne kan benytte en opnormering til at hæve forældrebetalingen.

Det er jo almindelig praksis i vore kommuner, at forældrene betaler 25 procent af driftsudgifterne i vuggestuer og børnehaver; dette vil de fortsætte med at gøre ved en opnormering, hvis man ansætter en ekstra pædagog. Så giver det en indtægt på 90.520 kr. om året fra øget forældrebetaling og en 215.020 kroners besparelse om året på arbejdsløshedsunderstøttelsen. Så er udgiften ved at ansætte én ekstra pædagog helt nede på 56.538 kr. om året. 

Og hvis man dertil medregner, at pædagogen selvfølgelig kommer til at indbetale ekstra skat af sin øgede indkomst, i dette tilfælde ville det blive 45.913 kroner om året, som det offentlige får i øget indtægt, ja så er prisen, som det offentlige skal betale for en ekstra pædagog, helt nede på 10.625 kroner. 

10.625 kroner for en ekstra pædagog! Det er da noget at tænke over for en finansminister, som bruger 2,7 milliarder kroner på et håndværkerfradrag, som økonomerne siger, vil skabe meget få job.

Ud fra regnestykket fremgår det altså, at det kun koster det offentlige 10.625 kroner at ansætte en ledig pædagog i et år, men regnestykket kan også "vendes om". Samfundet sparer nærmest heller ikke noget ved at nednormere og afskedige en pædagog.