Det er meget tænkeligt, at samfundet har behov for at flere danskere ansættes i produktive erhverv. Men der sker en glidning i diskussionen, når man kræver flere ansat i den private sektor.

Den offentlige sektor har i hele historien også omfattet produktive erhverv. Den borgerlige regering søgte at privatisere de offentligt ejede produktionsvirksomheder. Men det er ikke en naturlov at privatejede virksomheder er mere effektive og produktive end ikke-privatejede.

En væsentlig del af vækstpakken omfatter lettelser i selskabsskatten. Men tilsyneladende er der ingen dokumentation for, at lettelser i selskabsskatten på tre procentpoint vil føre til øget dansk beskæftigelse.

Tilsyneladende er der ingen dokumentation for, at lettelser i selskabsskatten på tre procentpoint vil føre til øget dansk beskæftigelse.

Man kunne have henvendt sig til de store internationale investorer og spurgt dem om selskabsskattens betydning for deres vilje til at investere i Danmark. Det ville endda være let at spørge den norske oliefond, som er en af Europas største pengetanke. Men det er tilsyneladende ikke sket.

Der findes så vidt jeg ved heller ikke nogen offentligt tilgængelig modelanalyse, som kan sandsynliggøre at en sænkning af selskabsskatten vil føre til øget dansk beskæftigelse. Den kan føre til privat luksusforbrug, til investeringer i udlandet, til rationalisering af arbejdskraft, til ansættelse af billig, udenlandsk arbejdskraft.

Der er med andre ord ingen rationel begrundelse fremført for beskæftigelseseffekten. Kun en liberal tyrkertro på markedets usynlige hånd. 

Selskabsskatten har mest betydning for de større virksomheder. Hvis målsætningen er at fremme dansk beskæftigelse, findes der mere effektive veje.

Meget tyder på, at små virksomheder holder sig tilbage fra at ansætte medarbejdere på grund af det omfattende papirarbejde, det kræver. En forenkling af papirarbejdet ville med andre ord kunne fremme beskæftigelsen uden at koste skattekroner.