Hellen Gade spørger i sit debatindlæg 15. marts, "Hvordan skal man behandle en prostitueret?" Gade mener, at prostituerede skal behandles med respekt, og at man skal spørge dem, hvad de har behov for.

Men at samfundet ikke har intentionen om at yde den langvarige støtte, prostituerede har brug for. Og at en kriminalisering af sexkøberne ikke er nok til at højne respekten for dem.

Prostitutionsdebatten har i fem år drejet sig om, hvorvidt prostitution er et socialt/ligestillingsproblem eller et almindeligt (sex)arbejde. Mener man, at prostitution er vold mod mennesker, er det en selvfølgelighed, at voldsudøveren, sexkøberen, skal straffes ved at forbyde sexkøb.

Det vil begrænse volden mod kvinder, samtidig med at det vil begrænse efterspørgslen efter prostituerede, herunder ofre for kvindehandel. Ingen ønsker derimod at straffe den prostituerede. 

Prostituerede har brug for sociale rettigheder til et liv uden prostitution, ikke for retten til at komme i fagforeninger.

Der lyttes til de prostitueredes behov. Derfor har ngo’er som KFUK’s Sociale Arbejdes Svanegrupper, LivaRehab samt statens Kompetencecenter Prostitution i årevis arbejdet med at støtte kvinder i at komme ud af prostitution og få et værdigt liv. Men de sociale indsatser bør styrkes langt mere, og de bør også omfatte udenlandske prostituerede, som udgør mere end halvdelen af de prostituerede i Danmark.  

Samfundet har empirisk og forskningsbaseret viden om de alvorlige psykiske og sociale skader, et liv i prostitution kan give. Kvinder, der er kommet ud, fortæller, hvor ødelæggende prostitution var for dem, og hvor stort selvbedraget om "den frit valgte, harmløse prostitution" var, mens de var i prostitution.

Senest siger seks tidligere prostituerede kvinder i indlægget "Det var uværdigt, voldeligt og ufrit at sælge sig selv" (Politiken, 9.3.13): "Vi er mange, der har måttet erkende, at prostitution ikke var et frivilligt og frigørende valg, men grænseoverskridende, voldeligt, ufrit. Vi mistede kontakten med os selv. For at kunne holde til det."

De fortæller om tilknytningsproblemer, selvmordstanker, depressioner, selvhad, smerter med mere – og slår fast, at prostituerede har brug for sociale rettigheder til et liv uden prostitution, ikke for retten til at komme i fagforeninger, for det fjerner ikke mænds vold mod prostituerede.

Kvinderne adresserer den alvorlige stigmatisering af prostituerede: den stammer fra sexkøbende mænds nedladende kvindesyn. Den manglende respekt for kvinder er en uafvendelig del af prostitutionens væsen. Og erfaringer fra Sverige, der har forbudt køb af sex i 1999, viser, at prostituerede skammer sig mindre, og at flere kommer ud af prostitution, fordi samfundet anerkender, at prostitution er vold, og indretter de sociale tilbud derefter.

Danmark bør gøre det samme: gå på to ben og styrke exitindsatser samtidig med, at vi forbyder mænds vold mod kvinder i prostitution ved at forbyde køb af sex. Det vil være at vise prostituerede respekt.  For som de seks kvinder skrev: "… prostitution æder ens værdighed, frit valg eller ej. Når samfundet ikke vil gøre op med, at nogle kvinder skal være til salg, holdes vi fast i stigmaet. Og vores smerte afvises med, at vi jo har valgt det selv".