Skal almindelige skatteborgere betale 44 milliarder kroner de næste ti år, for at erhvervslivet kan få billigere strøm? Det mener regeringen, selvom industriens el-priser allerede hører til den billigste halvdel i EU.

Årtiers miljøpolitik i Danmark har betydet, at virksomheder bruger meget mindre energi på den samme produktion i forhold til mange andre lande. Så hvad er problemet?

Storindustrien og nogle borgerlige øjner nu en chance for at benytte den generelt stigende PSO til, at erhvervslivet helt skal slippe for at betale deres andel.

Store virksomheder har kørt kampagne, for at de ikke skulle bidrage til den grønne omstilling. Den samme grønne omstilling, som nu har gjort produktionsprisen på el historisk lav.

Bidraget til den grønne omstilling - den såkaldte PSO (Public Service Obligation, red), er noget alle el-forbrugere bidrager til.

Skal erhvervslivet slippe?

PSO bruges også til forskning og udvikling indenfor energi. Men hovedparten går til at give producenter af vedvarende energi en mindstepris for den strøm, de producerer. Når el-prisen på markedet er lav, skal de have mere i PSO, for at de kan få mindsteprisen.

I de senere år er PSO-betalingen steget fordi elpriserne er faldet. Der opkræves i år cirka otte milliarder kroner i PSO. Men når elprisen falder for eksempel 10 øre per kilowatt-time, så stiger PSO kun med fem øre. Derfor er det jo sund fornuft at investere PSO i ny, vedvarende og billig energi. Det kommer os alle til gavn. Samlet er summen af elprisen og PSO faldet.

Men storindustrien og nogle borgerlige øjner nu en chance for at benytte den generelt stigende PSO til, at erhvervslivet helt skal slippe for at betale deres andel, som er cirka 60 procent af den samlede PSO. De vil gerne nyde fordelen af PSO, men ikke bidrage hertil.

Hvem betaler regningen?

Regeringen har været god til at manipulere i medierne. De fortæller således ikke, at erhvervslivets energiudgifter er faldet langt mere, end det var forventet da energiaftalen blev indgået i Folketinget i 2012.

De fortæller heller ikke, at selvom PSO-andelen af regningen er steget mere end forventet i 2012, så gælder det stort set ikke for erhvervslivet. De fik allerede i 2014 en stor lempelse, da en del af deres PSO dengang blev reduceret.

Regeringens forslag er, at hele PSO’en lægges på borgernes skattebetaling. Erhvervslivet slipper dermed helt, men skatteborgerne både skal betale hele regningen for den grønne omstilling. Regningen er opgjort til fire til fem milliarder kroner årligt ekstra, det svarer til en ekstraregning på 800-1000 kroner om året per dansker.

Energiministeren kalder det selv den største skattelettelse for erhvervslivet nogensinde. Jeg håber befolkningen vil protestere over regeringens forslag.