Efter en ganske lang valgkamp står vi nu med et resultat, - noget mudret men dog et resultat.
Det har været en valgkamp, som vil gå ind i historien som en af de mest veldokumenterede. Både TV2 og DR valgte at sætte en kanal af til næsten udelukkende at dække den.
Det er er åbent spørgsmål, om vi derigennem er blevet klogere. Tværtimod vil jeg sige, for med al den dækning følger selvfølgelig også den dagsorden, som medierne vælger at dække på.
Det er vel almindelig sund fornuft, at hvis kommuner har mindre økonomi, vil det kunne mærkes.
Et problem har blandt andet været fokusset på præsident-tanken. Men vi har ikke en præsident. Vi har et folketing med en mangfoldig repræsentation af værdier og mål i forskellige partier, som gennem dialog skal varetage vores interesser.
Mange har også gjort sig til talsmænd for, at det kan være svært at se forskel på, hvilke partier, der er ved magten, at uanset hvem, der vinder, så vil politikken være den samme.
Lad os belyse den præmis: Løkke er sig sin store tilbagegang bevidst og går ydmygt i gang med at styre landet. Vi oplevede blandt andet:
Kommunerne skal spare en procent af deres samlede økonomi, som skal betales til staten. Det ses som en naturlig effektivering i en moderne verden, men det harmonerer jo dårligt med snakken om nulvækst og en prioritering samfundets kerneydelser.
Det er vel almindelig sund fornuft, at hvis kommuner har mindre økonomi, vil det kunne mærkes.
Det er blevet besluttet, at randområder på 10 meter omkring vandområder skal fjernes, et tiltag som skal forhindre døde vandløb, et enormt tilbageskridt for vores miljø, og argumentet er, at man skal sætte noget andet og mere intelligent i stedet, men man nævner ikke hvad.
Man laver stramninger på flygtningeområdet. Det er ganske spændende, for det gør man uden nogen som helst evidens, der viser, at det virker.
Det man dog ved, det, der kan føres evidens for er, at svage grupper bliver marginaliseret. Vi får med lov og åbne øjne genindført fattigdom og dermed stort set umuliggjort integration af børnene, og jeg gentager det gøres bevidst.
Så jo, jeg påstår, at man kan se forskel. Til gengæld har jeg svært ved at se den ydmyghed, alle taler om.
Det bliver sgu en lang valgperiode, hvor vi som oplyst demokrati ydmygt ræser mod bunden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278