Røde kors har nu i år bestået i 150 år. Som en af de nye frivillige i organisationen vil jeg gerne ønske et stort tillykke. Der er mere end nogensinde brug for en humanitær og social indsats ude i verdens brændpunkter - og herhjemme. Dette er det nye koncept i Røde Kors: at man også i stigende grad fokuserer på det hjemlige arbejde.
Dagens virkelighed stiller dog krav om, at vi tænker over om det, vi gør på nogle områder også er det rigtige. Danmark har i de sidste mange år været en permanent krigsførende nation, og intet tyder på at dette vil ændre sig.
Det vil set fra min optik betyde at det er forkert på samme tid at smide bomber i hovedet på en befolkning fra danske jagerfly, hvorefter Dansk Røde Kors hjælper ofrerne for krigens rædsler.
Der er stadigvæk nok af steder rundt i verden, hvor naturkatastrofer og ufred kræver hjælp, og hvor vi kan være tilstede som de første med en humanitær indsats til alle, der lider nød.
Et andet område, hvor vi er aktive, er i skoletjenesten, hvor vi fortæller skolebørn om de rigtige metoder, man skal bruge, når man i en krig vil slå hinanden ihjel. Vi lærer børnene om Genevekonventionens regler for krige.
Millioner af mennesker er uden arbejde, og antallet af hjemløse stiger eksplosivt. I mange sydeuropæiske lande er ungdomsarbejdsløsheden på 50-60 procent.
Krige i dag er noget helt andet, end det var for mange år siden. I dag myrdes der løs med ubemandede dræbermaskiner - droner - med store civile tab til følge. Det foregår som forebyggende angreb på personer og grupper, som - uden at blive stillet for en ret - bliver likvideret.
Er der ikke nu grund til at lære skolebørnene, at konflikter også kan løses med fredelige midler, og erstatte undervisningen i krigens regler med konfliktløsningsforslag ?
Det tredie område, hvor vi fremover kan gøre en indsats, er i EU. Millioner af mennesker er uden arbejde, og antallet af hjemløse stiger eksplosivt. I mange ydeuropæiske lande er ungdomsarbejdsløsheden på 50-60 procent.
Skal vi ikke hjælpe vore søsterorganisationer i disse lande , som udfører et kæmpe arbejde med begrænsede midler, med det vi kan bidrage med af vores overskud fra vore mange genbrugsbutikker ?
Igen tillykke med de 150 år, Røde Kors, og lad os sammen arbejde videre på fremtidens udfordringer. Jeg er glad for at kunne bidrage i Røde Kors-arbejdet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278