10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen taler med to tunger

Regeringen taler med to tunger

Man kan ikke arbejde for at gøre erhvervsuddannelserne attraktive, hvis man samtidig rammer uddannelserne med besparelser.

Uddannelse og efteruddannelse er til gavn for den enkelte lønmodtager, virksomhederne og samfundet. På trods af denne logik lægger regeringen op til massive besparelser på netop uddannelsesområdet i finanslovsudspillet for 2016. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at der i 2020 vil mangle 30.000 faglærte hænder på arbejdsmarkedet.

Venstre vil gerne fremstå som et ansvarligt og fremsynet parti, men med besparelser på uddannelsesområdet er her desværre tale om alt andet.

Regeringen taler i den grad med to tunger. I det blot tre måneder gamle regeringsgrundlag står der: "Derfor skal den nye reform af erhvervsuddannelserne føres ud i livet på den bedst mulige måde. Først og fremmest skal uddannelserne rettes mod det arbejdsmarked, der venter eleverne, når de er færdige. Regeringen vil derfor arbejde for, at erhvervsuddannelserne er attraktive".

For at regeringen kan være tro mod sit eget regeringsgrundlag, kræver det investeringer i nyt og tidsvarende udstyr rundt på de tekniske skoler. Der skal ligeledes investeres i efter- og videreuddannelse, så virksomhederne kan få de rette folk med gode og brugbare kompetencer.

Venstre vil gerne fremstå som et ansvarligt og fremsynet parti, der fører en politik til gavn for Danmark, men med besparelser på uddannelsesområdet er her desværre tale om alt andet.

Når virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for, så går ordrerne langt forbi Danmark, og dette vil koste både arbejdspladser og vækst.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. okt. 2015 - 09:39   16. okt. 2015 - 09:40

Læserbrev

af Henrik Berg, faglig sekretær i Dansk Metal Vejle-Grindsted