08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen tramper på dem der ligger ned

Regeringen tramper på dem der ligger ned

Den nuværende beskæftigelsesminister fører Venstres tradition videre med at være asocial og sparke nedad.

I 1993 begyndte den daværende socialdemokratisk ledede regering at forringe vilkårene for de ledige i jobtilbud. Senere blev dagpengeperioden væsentligt reduceret, samt tvangsaktivering indførtes.

Tvangsaktivering medførte, at mange ledige kom til at mærke og føle på deres egne kroppe nedværdigende og ydmygende behandling, og nogle gange blev mennesker sat i decideret absurde situationer.

I forbindelse med forringelse af kontanthjælpen for de unge under 30 år, som den lyseblå regering indførte, blev nyttejob proklamerede.

Den næsten ikke-eksisterende erhvervsevne hos syge skulle bruges som begrundelse for at kunne give afslag på en førtidspension.

Det er næsten ikke registrerbart, at de nævnte arbejdsmarkedspolitiktiltag har bragt mange ind på det ordinære arbejdsmarked, medmindre man tilhører den besynderlige type, der mener, at ti procent er mange.

Næsten ikke-eksisterende erhvervsevne hos syge bruges som begrundelse for at give afslag på førtidspension.

Den nuværende beskæftigelsesminister kan man roligt sige fører Venstres tradition videre med at være asocial og sparke nedad.

Det skal kunne betale sig at arbejde, er et standardsvar fra blandt andet beskæftigelsesministeren.

Det er et besynderligt argument, når dagpengeniveauet er faldet med 20 procent i løbet af 20 år ifølge medierne, og kontanthjælpsmodtagere kun får 60 procent af den højeste dagpengesats, hvilket  forringelsen har gjort meget mærkbart for gruppen.

Det skal sammenholdes med den fortsatte, mindre regulering af overførselsindkomster, som sørger for, at uligheden vil vokse automatisk i fremtiden.

I sin iver efter at ramme de svageststillede fortæller arbejdsministeren, at det ikke kan være rigtigt, at der kommer så mange tusinde borgere fra EU og tager de job, som danskerne skulle have haft.

Venstre ville helt ind i kernen af EU og er derved varm tilhænger af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Derfor er det uforståeligt, at beskæftigelsesministeren (og arbejdsgiverne) groft udnytter, at det er fortrinsvis fysisk stærke unge fra Østeuropa, der udkonkurrerer kontanthjælpsmodtagere i at opnå beskæftigelse for at ramme den sidstnævnte gruppe økonomisk hårdt.

Det er ikke alene underligt, men det er også dybt uetisk.

Undersøg EU-politikken

Der er forlydender om, at Folketinget nu ville lave en undersøgelse af, hvordan man får ledige i arbejde. Selv om svaret burde ligge lige for og næppe kræve mange analytiske evner.

Der har ikke i historien været fuld beskæftigelse i Danmark.

Der havde måske været mere formålsperspektiv i at undersøge, om den økonomiske politik, der er og bliver dikteret af EU, og som har haft eller har betydning for, at mange mennesker i Danmark og i Europa er henvist til ikke alene fattigdom og udstødelse, men også skal lægge øre til meget nedladende udtalelser.

Der er kun ét blandt alle de såkaldte og selvudnævnte kritiske medier, der har forholdt sig til den påvirkning, EU's økonomiske politik har på beskæftigelsen og dermed på ledigheden, og det er Arbejderen.

Det er meget tankevækkende, især når de resterende medier gør en stor dyd ud af at fortælle, hvor kritiske de er over for magthaverne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2016 - 08:36   26. okt. 2016 - 08:40

Læserbrev

af Kim Nielsen, Køge