Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sendt et lovforslag i høring om at lægge vægt på den pågældende udlændings eller flygtnings integrationspotentiale. Herunder med betydelig vægt på pågældendes sproglige forudsætninger, uddannelse og arbejdserfaring, familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation.
Dansk socialpolitik bygger på grundtanken om at skabe lige muligheder for alle. Dansk flygtningepolitik skal bygge på samme grundtanke.
Indvandrerådgivningen går ikke ind for en sådan udvælgelse, da vi mener, at alle skal have lige muligheder for at blive taget i betragtning som kvoteflygtninge. Det vil være en udnyttelse af flygtninges miserable situation at gå ind og udvælge de "stærkeste" flygtninge til vores egen fordel, i stedet for at udvælge efter tanken om mest trængende, og om at skabe lige muligheder for alle.
Ligesom den danske socialpolitik bygger på grundtanken om at skabe lige muligheder for, at alle kan etablere sig et godt liv, skal dansk flygtningepolitik bygge på samme grundtanke.
Det skal ikke blive en vurderingssag om hvilke flygtninge, der kan give Danmark det bedste afkast i sidste ende.
Flygtningelejre er ikke luksus campingpladser, flygtninge lever i usle forhold der, og hvis Danmark ønsker så selektivt at udvælge kvoteflygtninge efter den pågældende udlændings integrationspotentiale vil det med meget stor overvægt være analfabeter, uuddannede, syge, gamle og børn, der ender deres dage i flygtningelejrene.
En så rationel, egennyttig og menneskefjendsk tilgang til kvote-flygtningespørgsmålet vil Indvandrerådgivningen ikke støtte op omkring. Vi mener groft sagt, at det modarbejder de ellers lige muligheder, vores velfærdsstat stolt er bygget op omkring.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278