Regionspolitikere er et masochistisk folkefærd. De får smæk af borgerne, når forholdene på sygehusene ikke lever op til borgernes forventninger, når sygehuse nedlægges, og når personalet offentligt klager over manglende tid til at tage sig af patienterne. De får også smæk af Folketinget og regeringen, når de ikke kan få pengene til at slå til. Selv fra andre politikere i deres eget parti får de smæk.

Selv i mit eget parti, Enhedslisten, er man tre gange gået med i budgetforlig. Nyttige idioter er de. 

Regionspolitikere er næppe mere onde end andre politikere.

Det er selve strukturen, den er gal med. Regionerne er et strukturelt misfoster, fordi der ikke er overensstemmelse mellem ansvar og kompetence, som det anbefales i lærebøgerne.

Ingen skatter

Regionerne har ikke kompetence til at udskrive skatter. Derimod har de ansvaret overfor borgerne. Når de kedelige sager popper op om klinikchefer, der siger op, og patienter, som står på venteliste, men ikke når at blive behandlet før de dør, siger ministeren blot at regionerne må blive bedre til ledelse.

Denne fejl i konstruktionen gjorde hele oppositionen opmærksom på, da strukturreformen blev vedtaget med V, C og DF's stemmer for 12 år siden. Regionerne fik opgaver ifølge loven, men de fik ikke, ligesom amterne før dem, mulighed for at opkræve skatter. Pengene kommer fra staten, og det er finansministeren, der bestemmer hvor mange. Men Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten rettede desværre ikke fejlen, da de fik mulighed for det efter valget i 2011.

Hvert år skal regionalpolitikerne yderligere finde to procents besparelser. Selv i mit eget parti, Enhedslisten, er man tre gange gået med i budgetforlig. Nyttige idioter er de. 

Folketinget, som er ansvarlig for de upopulære rammer, har skabt en fremskudt hær af lavstatus-politikere. Dem, der tager tæskene fra borgerne, så de reelt ansvarlige, folketingspolitikerne, skånes.

Lavstatus-politikere

I Enhedslisten, SF og hos De Radikale ønsker man tilsyneladende ikke mere regionalt og kommunalt selvstyre. For fire år siden blev Enhedslisten meget kendt for et krav om to ugentlige bade til ældre hjemmehjælpsmodtagere.

Nu siger alle tre partier, at der skal være et vist minimum af personale til børn i daginstitutioner. Uanset hvor sympatiske krav det er, er det topstyring af kommunerne. Og faktisk må man håbe at de ikke får flertal for sådanne krav, for så skal kommunalpolitikere jo til at skære ned andre steder, for at få balance i økonomien. Og det bliver nok på befolkningsgrupper, som ikke har lige så stærke interesseorganisationer, som Ældresagen og BUPL/FOLA; Det kan være kontanthjælpsmodtagere, børn med handicaps, osv.  

Nej, regionerne og kommunerne bør igen have mulighed for at opkræve skatter, der svarer til borgernes ønsker til behandling på sygehusene, pasning og pleje af børn og gamle, udsatte borgere med mere. Det  vil give borgerne mulighed for at vælge mellem velfærd og skattelettelser og mellem regionale og lokale politikere, der ikke bare agerer stødpude for Folketinget.

Forkortet af redaktionen