12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Replik til Ø Amager Vest

Replik til Ø Amager Vest

I Arbejderen den 29. april kan man læse en udtalelse fra bestyrelsen for lokafdelingen  Enhedslisten  Amager Vest .

Overskriften lyder: Lokalafdelingen støtter protester imod regeringen. Sandt nok indeholder udtalelsen kritik af regeringen, men det er ikke bestyrelsens egentlige ærinde. Formålet er under dække af et misvisende citat fra Enhedslistens årsmøde at angribe Enhedslisten og støtte den udemokratiske buh- og fløjtekoncert ved henholdsvis sidste års og dette års 1. maj-møde arrangeret af LO og FTF.

Allerede ved sidste års 1. maj møde i Fælledparken fordømte Johanne Schmidt Nielsen de råbende personer. En fordømmelse, som er i overensstemmelse med partiets vedtagelser. Og i år har Enhedslistens forretningsudvalg på medlemmernes vegne taget afstand fra den fløjtekoncert, som er anmeldt. 

Det er latterligt, at bestyrelsen i Amager Vest skal bruge en hel skov af figentræer til at dække over deres egentlig hensigt: At falde Enhedslistens ledelse og medlemmer i ryggen. Det er i orden, at I ikke er enige i Enhedslistens politik, men som medlemmer bør I rejse kritikken på rette tid og sted og argumentere ordentligt for jeres synspunkter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2014 - 08:16   01. maj. 2014 - 08:28

Læserbrev

af Bodil Heinø, medlem af Enhedslisten Vanløse