Jeg finder det uhørt, at Arbejderen vil lægge spalteplads til en så vanvittig udlægning af min debat i Deadline med Dansk Industri om de kommende trepartsforhandlinger.
Hvis der er nogen i det her land, der har kæmpet imod sociale forringelser og beskæring af overførselsindkomster, er det 3F.
Kim Nielsens referat af en 23 minutter lang debat i Deadline om trepartsforhandlingerne består i en påstand om, at jeg er villig til at diskutere arbejdsgivernes ønsker om at beskære overførselsindkomsterne.
Det er naturligvis en vanvittig påstand og lodret forkert. Som jeg gentog, igen og igen under debatten, er vores absolutte førsteprioritet uddannelse – til de tusinder af unge, der mangler virksomhedspraktik, og til vores beskæftigede og ledige medlemmer, som skal fremtidssikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men 3F's svar vil naturligvis aldrig – aldrig – være at beskære overførselsindkomsterne.
Jeg kan naturligvis ikke forhindre arbejdsgivere og regering i at problematisere, hvis de mener, at der er for lille forskel på mindstelønnen og de i forvejen beskårede overførselsindkomster. Men 3F's svar vil naturligvis aldrig – aldrig – være at beskære overførselsindkomsterne. Det vil være at hæve mindstelønningerne eller forhøje beskæftigelsesfradraget. Ingen, der følger bare en smule med i den faglig-politiske debat, kan være bare ét sekund i tvivl om det.
På den anden side har Kim Nielsen tidligere her i Arbejderen erklæret, at han finder det umuligt at stemme på Enhedslisten, fordi de i bund og grund opfører sig borgerligt, når de ikke væltede den socialdemokratisk ledede regering. Så må det jo være herligt at have fået Lars Løkke tilbage i statsministerkontoret med en kilometer lang række af sociale forringelser og beskæringer af overførselsindkomster til følge.
>>LÆS OGSÅ: Kim Nielsens indlæg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278