I det samfund, vi har i dag, er det jo statens opgave at sørge for infrastruktur og faciliteter for erhvervslivet, ligesom den skal sikre arbejdskraft til rådighed for servicevirksomheder og industri.
Den blå bloks er direkte forbryderisk og kan give mindelser om Nazitysklands hetz mod jøderne.
Der skal derfor hele tiden være arbejdskraft til rådighed, når det private erhvervsliv får brug for det til nye erhverv eller forøgelse af produktionen.
Denne arbejdskraft skal være veluddannet og fysisk klar til et egnet job. Det er derfor en arbejdskraftreserve, som erhvervslivet kan trække på.
Derfor virker det højst usympatisk og selvmodsigende, når de borgerlige partier vil skære ned på de lediges ydelser og gøre dem til syndebukke for landets problemer.
Arbejdskraftreserven skal ikke gøres til nogle fattigrøve, der må hutle sig gennem tilværelsen, men mens de venter på, at erhvervslivet får brug for dem. Reserven skal kunne leve en tilværelse, der svarer til den resten af samfundet har.
Den blå bloks hetz mod denne gruppe i samfundet er ikke alene usympatisk og utilladelig. Den er direkte forbryderisk og kan give mindelser om Nazitysklands hetz mod jøderne, som fik skyld for alle landets ulykker. Selv da man havde udryddet millioner af jøder og resten var flygtet fik jøderne skylden for Nazitysklands nederlag på slagmarken.
Hvor lavt vil man gå på den borgerlige fløj, der bruger valgkampen til træde på en underpriviligeret gruppe, der står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, så snart erhvervslivet har jobbet til dem.
Det må være erhvervslivets opgave at bruge den arbejdskraftreserve, der står til rådighed for dem. Glem ordet arbejdsløs, vi har en veluddannet arbejdskraftreserve, der hele tiden står til rådighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278