Den politik, dette land udøver overfor dets syge, handicappede og allersvageste borgere, har nu forkrøblet vore liv i mange år. Senest med "Sygedagpengereformen" har kommunerne fået lovhjemmel til at køre syge borgere igennem kværnen i årevis, under dække af "udvikling af den enkeltes arbejdsevne".
Mange syge borgere med lidelser, som er vel dokumenterede, bliver trukket igennem det ene "jobafklaringsforløb" efter det andet – ofte i årevis.
I samme lov står der, at kommunerne må udlicitere en del af arbejdet til "private aktører". Desværre er der ikke angivet, at disse firmaer skal opfylde bare et minimum af kendskab til området.
Der stilles ingen krav om uddannelse eller kvalitet, til trods for at de får ansvaret for at indhente og forarbejde dybt fortrolige, personfølsomme oplysninger, der kan handle om sygdom eller funktionsnedsættelse.
Private aktører
De tager sig af alle mulige opgaver lige fra kurser i CV-udfærdigelse over aktivering til arbejdsprøvninger, genoptræninger og lignende.
Alle og enhver kan slå sig ned som udbyder af disse, uanset erfaringer eller mangel på samme indenfor området.
Mange syge borgere med diagnoser og lidelser, som er vel dokumenterede og belyste, bliver trukket igennem det ene "jobafklaringsforløb" efter det andet – ofte i årevis.
Det er ikke ualmindeligt, at det har taget 10 år, og det er desværre heller ikke ualmindeligt, at folk er døde undervejs. Enten som følge af deres sygdomme, eller for egen hånd i desperation over de påførte lidelser. Lægers og eksperters udtalelse om arbejdsevne og diagnoser bliver ofte fejet af bordet af kommunens ansatte.
Leder man efter, hvad den "aktive beskæftigelsesindsats" for syge borgere koster, leder man forgæves.
Alle de virksomhedspraktikker, private aktører, speciallægeerklæringer, fysioterapi-forløb, ergoterapeut-udredninger, udgifter til medicintilskud og andet må koste kassen oveni overførselsindkomsterne.
Kan det i det hele taget økonomisk svare sig for samfundet? Ville det måske være billigere at give os en basisydelse eller førtidspension med ret til at arbejde nogle få timer efter evne og formåen?
Indsatsen for de ledige står overhovedet ikke mål med, hvad det ville koste at give folk kontanthjælp og frihed til at arbejde op til 15 timer, men hvordan ser det ud når det gælder de syge.
Skriv under
Gad vide om befolkningen egentlig ved, hvor slemt det står til?
Venstre afviser at gøre noget ved situationen. Derfor har syge og fortvivlede borgere sendt to åbne breve, til ministrene, samt Social- og Beskæftigelsesordførerne i alle partier, med en bøn om hjælp. Over 531 er underskrivere.
22. januar startede en underskriftindsamling. Den hedder ‘Syge borgere skal behandles med respekt og værdighed’, og gælder de ønsker vi syge borgere har. Den har nu samlet over 1200 underskrifter. De 11 punkter vi nævner vil være udgiftsneutrale i sidste ende, men de ville betyde en verden til forskel for os.
http://www.skrivunder.net/syge_borgere_skal_behandles_med_respekt_og_vardighed
Der er mange problemer med den behandling syge borgere bliver udsat for.
Vi håber at politikerne, som jo er folkevalgte, vil høre vores råb om hjælp. Og vi håber, danskerne vil indse, at dette i høj grad også kan ramme dem. Flere af os har et langt og aktivt arbejdsliv bag os.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278