08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ret til tag over hovedet

Ret til tag over hovedet

Når der nu er stigning i antallet af hjemløse – især blandt de unge, og der er overfyldt på diverse herberger og varmestuer, hvor skal de hjemløse så overnatte?

FOTO: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
1 af 1

Ifølge Hjemløseorganisationen SAND er det reelt blevet forbudt at være hjemløs. Man må gerne lægge sig til at sove på en bænk, men medbringer man ejendele, er det en lejr. Medbringer man mad, kaffe eller lignende er det en lejr. Det udelukker at man holder sig varm og mæt.

Når man udelukker hjemløse fra bestemte zoner, straffer man dem for at mangle tag over hovedet.

Men for hjemløse er der intet alternativ til gaden. Der er intet andet sted at gå hen, der mangler desperat herbergspladser! Når man udelukker hjemløse fra bestemte zoner, udelukker man dem fra deres liv og tilværelse. Man straffer dem for at mangle tag over hovedet.

Solgte Hus Forbi

TV2 Lorry skrev om en mand, der solgte Hus Forbi: "Han havde lavet en lejr, Han må ikke vise sig i København i tre måneder. Siden foråret 2017 har det været strafbart at skabe lejre, som kan give utryghed. Det står i ordensbekendtgørelsen, og Københavns Politi har meget ivrigt brugt bestemmelsen. 389 personer er blevet sigtet, fortalte politiet i sommer. Godt 300 af disse er fra Rumænien. Seks har dansk nationalitet".

Jeg spørger, hvordan kan et enkelt menneske, som sover på gaden, fordi der er overfyldt på herberger, skabe utryghed, bare fordi vedkommende sover i sin sovepose, og har lidt mad og kaffe på sig? Derfor er jeg så glad for, at en rumænsk mand har fået tilladelse til at få sin sag videre fra byretten til landsretten, fordi han fik en bøde for at sove alene. Både Københavns Byret og Københavns politi mente, at det var en lejr, og han dermed skabte utryghed. 

Jamen hallo! Når der nu er stigning i antallet af hjemløse – især blandt de unge – og der er overfyldt på diverse herberger og varmestuer, hvor skal de hjemløse så overnatte? Mange af dem har ikke relation til deres familie eller har slet ikke nogen familie.

Retten til livet

De hjemløses venner og bekendte er på overførselsindkomster, så som på kontanthjælp eller på førtidspension. Hvis de overnatter hos dem, så bliver deres venner og bekendte "bon'et" for det. Det vil sige de mister for eksempel deres boligydelse.

Så er der kun gaden tilbage. Og hvis de ikke må sove med sovepose og have lidt mad og kaffe på sig, så kan de risikere at dø – især når der kommer nattefrost! 

Jeg er helt i chok, harm, sur, vred og skuffet over, hvordan flertallet af folketingsmedlemmerne behandler vores hjemløse. Desværre viser det sig, at flere og flere kan risikere at ende på gaden blandt andet på grund af kontanthjælpstoflet og integrationsydelsen. 

Kære folketingspolitikere, som er kommet på den åndsvage lov mod de hjemløse: ingen hjemløse har fortjent at dø på gaden. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2018 - 08:20   16. nov. 2018 - 08:30

Læserbrev

af Jesper Park van der Schaft, førtidspensionist, Aarhus